Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

jeg henhorer. Men fremdeles maatte jeg isoer stærkt tilflyndes til at trcede stem med noervoe- rende Skrivt ved den Tanke, at jo mueligviiS den jydike Stcenderforsamling, som i indeværende Sommer fkulde samles, ikke vilde lade denne hele Sag urørt, men, om ei i anden Anledning, faa ved at gjennemgaae Statsregnskabet for 1842 og Statsbudgettet for 1843, vilde begjcere Oplysning om, hvorledes det var gaaet til med HanstholmstaarneLs Opforelse; det var mig klart, at, vilde jeg da ei kunne undgaae, at jo denne Sag, som jeg havde havt saamegen Part i, blev offentlig om- handler, faa gjorde jeg bedst i at troede frem, forend det kom saavidt, iscer da jeg jo ellers let kunde komme bagefter. Endelig har jeg ogsaa maattet tcenke paa, at en Orkan, Lidlig eller sildigt, mueligt allerede i indevoerende Aar, hvis man nemlig lader Taarnet blive som det er, vil kunne lære, at Taarnet er har den Styrke, det bor have, og at man da maaskee, — thi Lignende er hcendtes mig, — kunde ville flyde en Deel af Skylden over paa mig, der dog tvertimod har voeret den Forste, som har sect Manglerne i dette Taarn, hvis Tegning og Construction jeg, som anført, ei har havt mindste Andeel i. Jeg tør da nu ikke opsatte at offentliggjore min Kritik derover, som forresten vel tør komme uventet for alle Vedkommende, da jeg ikke har gjort nogen Eneste bekjendt hermed, undtagen min ncermeste juridiske ConsulenL. Og her har jeg tillige angivet Grunden, hvorfor jeg ikke har biet med at udgive ncervoe- rende Skrift, indtil mit Mellemværende med Collegiet, angaaende saavel mit Regningskrav, som den Godtgjorelse, jeg desforuden, paa Grund af Forligets formeentlige Overtrædelse, gjor Fordring paa, er bleven afgjort. Havde de jydske Stander ikke flullet samles i denne Sommer, og kunde jeg havt Vished for, at ingen Orkan i Aar vilde komme, havde jeg vel nok kunnet bie, men Stcen- derne skulde jo samles, og naat Orkaner ville komme, kan Ingen vide. Forresten er det nu lige tre Maaneder siden, at jeg indsendte mit Svar paa de imod min Regning gjorte Indven- dinger, og jeg har i al denne Tid ikke hort det Mindste fra Collegiet angaaende dette Mellem- værende, Undtagen at jeg for nylig, i Anledning af, at jeg strivtlig bragte denne Sag i Erin- dring, har faaet Underretning om, at den ligger hos Kammeradvocaten. Mueligt, at mit noervcerende Skrift kan faae en mindre gunstig Indflydelse paa hiint Mel- lemvoerendes Afgjorelse, men mueligt ogsaa, at det netop kan bidrage til, at man ikke ncegter mig den fordrede Godtgjorelse. Men hvad jeg veed, er, at vi jo gloede os ved at leve i et Land, hvor Domstolene paa ingen Maade kjende Noget til det Slags Persons-Anseelse, hvorved det Lages i Betragtning, hvad enten en Proces fores med en Privatmand eller med et kongeligt Collegium, og jeg tilforer, at, fan det bestaae med CollegieLö Voerdighed, med statsretlig Anstand og Som- melighed, med den Retfærdighed og Billighed, hvormed Kongens UndersaatLere onskeö behandlede af Regjeringscollegierne, og med den strengt juridiske Retfærdighed i Danmark, at hun Godtgjorelse ncegtes mig, faa kan jeg for min Deel ogsaa taale at give Aftald paa den, og det faa meget lettere, som den Satisfaction, jeg ved noervcerende Skrift forskaffer mig, er mig langt vigtigere, end de 1500 Rbd.