Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

Bilag T. Skrivelse til Generaltoldkammeret af 28 April 1843. XXIX kunde enten aldeles frafaldes, eller dog forandres, kan jeg ikke undlade paa det Stærkeste at gjore opmærksom paa, at det dog nu maa blive givet tilkjende, hvad der er Collegiets Mening, og at, saafremt man virkelig vilde forbeholde sig Ret til at lade Taarnet opføre i anden Form eller med andre Muurtyk- kelser, end Contracten og Tegningen tilholde, at der da for- sattes en heel nye Contract med Tegning, Beregning og Over- slag, hvori det Fornødne i saa Henseende kan faae sin vedbor- børlige Bestemmelse. En Contract, som hjemler den ene Con- trahent Ret til at fravige Contracten i det Væsentlige, er efter mit Skjon endog mere farefuld, end total Mangel af Contract, og skjøndt jeg troer, at Concepten, saaledes som den lyder, især da den træder frem som blot indeholdende Dillægsbestem- melser til den forrige Contract, afskjærer den omtalte Ret, *) maa jeg dog holde paa, at Sporgsmaalet med rene Ord afgjores. Slutningen af Tillægsbestemmelsernes Litr. c er udentvivl paatænkt at stulle tilsvare den i min Skrivelse af 10de d. M. under Litr. a stipulerede Betingelse for at gaae ind paa Gene- raltoldkammerets Skrivelse af 8de næstforhen. Men jeg savner den Bestemthed i (Collegiets Forpligtelser og i min Rets- stilling tit dette, hvori jeg netop har troet at burde søge min Betryggelse. •) Disse Ord bedes bemærkede, da ogsaa de kunne afgive et Beviis for, at Collegiets Bygmester ei var berettiget til at fore tykkere Mure op, env Contracten af 1842 bestemte; thi, naar her ud- rrykkeligen tilkendegives, at jeg antog, ar Loncepren afskjar en saadan Rer, og nu en saadan Ret i de endeligen affattede Bestemmelser ei udtrykkeligen stipuleredes (hvorimod jeg i saa Fald naturligviis vilde have protesteret), saa maa det vel antages at den hverken forlangtes etter statueredes. Havde en saadan været paatænkt, vilde det jo været mod al saakaldet bona lides, ei at omtale denne Sag med et eneste Ord. Rjøbenhavn, den 27ve April 1813. Jeg maa derfor i Henhold til Collegiets Skrivelse til mig af Ilte d. M. insistere paa, at min Skrivelse af 10de d. M. i Henseende til den sidste Deel af Tillægsbestemmelsernes Liir. c bliver tagen nærmere til Folge, saa at det kommer til at hedde omtrent saaledes: "Forøvrigt har Collegiet at meddele den Til- synshavende en saadan Instruction, at han derved sættes i Stand til i betimelig Tid at Underrette Entrepreneuren om alle deslige Forandringer og derhos til paa Stedet successive enten at an- tage Arbeidet som forsvarligt, eller, dersom hans Anviisninger ikke paaagtes af Entrepreneuren eller dennes Folk, da strar enten at cassere eller og i fornødent Fald standse Arbeidet, og indbe- rette derom til Collegiet, hvoraf følger, at der ikke med Hensyn til nogen Deel af Arbeidet, som er bleven færdig uden Paatale af den Tilsynshavende, kan reises nogen Anke over, at det ikke skulde være overeensstemmende med Contracten." Endelig maatte jeg andrage paa, at der i Tillægsbestem- melserne indføres en vis Tid, inden hvilken Lanternen og Ap- paratet stulle være tilstede til Formuring, da det er en Selv- følge, at jeg deels ikke kan ansee mig forpligtet til at vente med dette ArbeideS Udførelse, og følgelig med Udbetalingen af det mtg tilkommende Restbeløb, til næste Aar, deels ikke kan inde- staae for forsvarlig Formuring, hvis hine Gjenstande ikke maatte være tilstede paa den Tid, da Formuringen meest passende fan og bør stee. Jeg formener, at Collegiet burde være pligtig at levere Lanternen med Apparatet fuldfærdig til Formuring ved Udgan- gen af August Maaned d. A. Disse mine Bemærkninger beder jeg Deres Høivelbaarnhed at ville behageligst forelægge Generaltoldkammeret. Det mig tilstillede Udkast folger herhos tilbage. Mrbodigst G. Sibbern. Litr. T. Skrivelse til Generaltoldkammerct af 28de April 1843. Ustemt have modtaget det høie Collegii Skrivelse af 11te dennes har jeg strar truffet de fornødne Foranstaltninger til Afsendelsen af de fornødne Folk saavelsom Stillage og øvrige Reqvisita til Hanstholmen. Skipper Krogh af Thisted er afseiler hermed den 23de dennes om Morgenen, med gunstig Vind, og da hans Fartoi er fladblindet, haaber jeg, naar ikke altfor lavt Vande med den vedblivende østlige Vind er indtruffet, at han alt er eller snart kan være i Thisted. Forhaabentlig vil saa, efterat Alt er Udkjort og Stillagerne opsatte, Taarnets Nedbrydning kunne paabegyndes senest 8 å 10 Dage inde i Mai Maaned. For vet Tilfælde, at den Bygningskyndige, som bliver an- sat som Tilsynshavende under Byggearbejdet, mneligviis ikke