Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

Bilag T. Skrivelse til Generaltoldkammeret af 28 April 1843. kommer til Hanstholm under Nedbrydningen, maatte jeg udbede mig den Gunst, at det maatte overdrages Fyrinspecteur Wör- mer, som jo er en intelligent Mand, under Nedbrydningen at give Agt paa, om ikke gode Bpgningsmaterialier ere blevne anvendte. Da det har været mig formeent, Under den firiftlige For- handling imellem det hvie Collegium og mig, angaaende de Mis- ligbedel, der inrtraf ved Hanstholm Fyrtaarn under Lanternens Opsætning, at erholde noget af de Tocmnenter, som i saa Hen- seende ere fremkomne, k,ender jeg, med Undtagelse af Hoved- anken, nemlig Muurtykkelserne, som er udtalt i Collegiets Skri- velse til mig af 20ve December f. A., ikkun de øvrige Anker tilfaldigviis. De, jeg fjender, maatte det være mig tilladt herved at møde. Først er det bleven sagt, at der til Muurarbeidet Mide være anvendt Flint og Steen fra Stranden. Til Taarnets Grundlægning er anvendt store flækkede Kampesteen fra circa til 2 Alens Længde og derover, samt 12 å 18 Tommers Bredde, de største, som i nogle Miles Omegn vare at faae, og som udflækkes og sælges pr. Alen, da der i Thisted og Om- egn er stor Mangel paa Graasteen. De Huller og Aabninger, som dannes ved at henlægge Grundsteen, udflaaes heri Staden med gamle Muursteen, for at erholde en jevn Flade til at be- grunde Bygningsarbeidet paa. Hertil er ved Taarnet anvendt Flint og Steen fra Stranden, og jeg maa formene, at dette giver en nok saa god Udfyldning, som den anførte. For det Andet: at Fundamentet ikke er anlagt saa dybt, som Tegningen tilsiger. I et af koncepterne til Bygningscon- tracten havde jeg tilfort, at, nnar det ved Gravning flulde vise sig, at der maatte behoves Slyngværk, da maatte sammes Be- kostning være mig uvedkommende; men dette blev udflettet med den Bemærkning, at der maatte bygges, naar fast Grund havdcs. Da denne fandtes, og da det bragtes i Erfaring, at endeel dy- bere nede vilde man støde paa Sand, havde man al Anledning til at begynde paa den faste GrUNd, saaledes som man gjor ved ethvert andet Bygningsarbejde. Det er ligefrem, at, havde man dengang kjendt eller vidst, at til en vis Dybde den saakaldte Bæg vilde findes, da vilde det have været Utilgiveligt, at man ikke var gaaet dybere, for at spare nogle Tusinde Muursteen; men hverken ved Tegning eller Overflag var taget Hensyn til ,rogen Bleg, da de i faa Henseende bestaaeude Naturforhold ikke vare bekjendte. *) • ) Collegiet saavelsom dets Bygmester kjendte dem lige saa lidet som jeg. Det var forst ved Hr. Kammerdireeteur Bluhme, der havde været Stiftamtmand i Aalborg Stift, at vi fik Underretning om disse Naturforhold. For det Lredie: at ingen Jernankere ere paanaglede Bjel- kerne i Taarnet, samt at nogle Jernankere ere tilbageførte. Til Taarnet er i den Contracten vedhæftede Beregning anført: Mmrrankere............................. 16 Stk. o g til Bygningen: Mmirankere............... . 24 — Ialt 40 Stk. Herfra har jeg afsendt...........................42 ___ Da Skipperen ikke var fremkommen med An- frerne, da de skulde anvendes, blev*) 3 Thisted bestilt og derfra leveret ... 33 — Altsaa i Alt 75 Stk. Til Bygningen er forbrugt................56 — mig tilbagesendt 19 Stk. Endstjondt der, for at fremme Arbejdet, af Polereren tid- ligere var bestilt Ankere i Thisted, end herfra var fremkommen, og endstjondt flere vare anvendte til Bygningerne, end i Bereg- ningen var anført til hele Etablissementet, har jeg dog, efterat jeg har bragt i Erfaring, at den Anke var fremfort, at ingen Ankere fandtes paanaglet Bjelkerne i Taarnet, bebrejdet ham, at han ikke har benyttet de Ankere, han havde, endsijondt jeg har maattet indrømme hans Bemærkning, at han indsaae de al- mindelige smaae Ankere, — samtlige i Overflaget anførte An- kere vare af de ordinære smaae; af saadanne store Ankere, som der senere har været Tale om, var intet opfort i Overflaget — paanaglede Bjelkerne, der gik langt ind i Mmen, ingen Nytte fumæ bevirfe. Da Murene paa de Steder, hvor Bjelkelagene ligge, ikke i mindste Maade have givet sig, eller havt Ridser, er del ogsaa derved godtgjort, at det Intet har influeret paa Taarnet, at hme Ankere ikke vare anvendte. For det Fjerde: Endvidere er det omtalt, at Bjelkerne ikke stlllle have den rigtige Tykkelse. Dette kan dog vel kun være meent om det Bjelkeværk, som blev anbragt ovenpaa Hvæl- vingen; men det maa bemærkes, at Bestemmelsen om, at et saadant sknlde anbringes, blev taget derovre under Arbeidet, og at som Folge heraf Materialierne maatte tages fra Thisted, af hvad der kunde faaes, da Tiden var for kort til, at de herfra kunde oversendes. Saavidt mig bekjendt, har Hans Hoivelbaarenhed Hr. Amt- mand Rosenkrantz paa en Jnspectionsreise været ved Taarnet, og antager jeg, at Han er bekjendt med de anførte Anker. Col- legia vilde vise mig en særdeles Gnnst ved at meddele Hans Hoivelbaarenhed mine Modbemærkninger. Ligeledes onsiede jeg dem meddeelte Hr. Etatsraad Koch. *) Baa mine Vegne og paa min Bekostning, ligesom de afsendte 42.