Statstelegrafen 1854-1904

DEN FØRSTE ELEKTROMAGNETISKE TELEGRAFLINIE 11 Der viste sig under Behandlingen i Rigsdagen nogen Stemning for, at Forslaget skulde henvises til en Kommission eller et Udvalg, men da der blev fremsat Tvivl om, at der derved kunde opnaas en betryggende sagkyndig Betænkning, blev Lovforslaget efter nogle Be- mærkninger vedrørende Øresundstoldens Administrationsfond næsten enstemmigt vedtaget af begge Ting, og derefter den 17. Marts 1852 stadfæstet af Kongen. Hermed var Bygningen af den første danske elektromagnetiske Telegraflinie, den saakaldte Øresundslinie, sikret. Allerede forinden Spørgsmaalet om Anlæggelsen af en elektro- magnetisk Telegraflinie var blevet forelagt Rigsdagen, havde der i Dagspressen hævet sig Røster for Oprettelsen af en saadan Linie, ligesom Administrationen af den optiske Telegraf, der sorterede under Generalpostdirektøren, havde faaet flere Tilbud paa Anlæg- gelse af og Ansøgninger om Koncession paa Drift af en Telegraf- linie. 1 1849 førte saaledes Ingeniørkaptajn Lehmann, hvem Ledelsen af Arbejdet paa Øresundslinien senere blev overdraget, i »Fædre- landet« en Polemik med Jernbanedirektør G. Schram, der havde ind- sendt Tilbud paa Anlæggelse af en Telegraflinie. Kaptajn Lehmann søgte at bevise, at Anlæggelsen af en elektro- magnetisk Telegraflinie gennem Sjælland i Tilslutning til en af Krigs- ministeriet under Krigen anlagt optisk Telegraflinie over Fyn vilde blive for bekostelig i Forhold til den Grad af teknisk Fuldkommen- hed, man hidtil havde naaet paa den elektromagnetiske Telegrafis Omraade. Han paastod, at kun en meget stærk Kobbertraad kunde hænge frit uden Understøttelse paa 100 Favne, hvilken Afstand han mente der passende kunde være mellem Telegrafstængerne. Hver Stang vilde efter hans Beregning komme til at koste 10 Rbd., hvilket for Strækningen Kjøbenliavn-Korsør vilde andrage en Sum af ca. 5,600 Rbd. Endvidere maatte Stængerne efter Kaptajn Lehmanns Mening omgives af et forsvarligt Hegn imod »Raahedens og Kaadhedens An-