Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM
133
andet Menneske havde naaet. Saa dybt gik han til Bunds, at hans
Samtid ikke kunde følge med. Hans Opdagelser skaffede ham vel høj
Anseelse blandt Fysikerne; men han kom hele sit Liv til at høre til
de Mennesker, som er mere, end de synes. Først Eftertiden har fuldt
ud forstaaet hans Storhed. Skønt han selv udelukkende var Viden-
skabsmand, kan Nutidens Elektroteknikere let enes med de videnskabe-
lige Elektrikere om, at Faradays Navn er det største af alle dem, der
er knyttede til Elektricitetens Historie. Foruden at opdage Induktions-
strømmene, der nu anvendes paa de fleste af Elektroteknikkens Om-
raader, har han fundet de i teoretisk og praktisk Henseende lige vig-
Fig. 117. Thomas Alva Edison.
tige Grundlove for den elektriske Strøms kemiske Virksomhed. End-
videre havde Opdagelsen af de elektriske Bølger og dermed Opfindel-
sen af den traadløse Telegraf paa flere Maader Faradays Forskning til
Udgangspunkt. Og endelig kan det nævnes, at Anvendelsen af Net-
lynaflederne, der nu vinder mere og mere Udbredelse, i Grunden kun
er en Udførelse i større Maalestok af et af Faradays Forsøg.
Med Edison var det anderledes. Han søgte ikke at udgrunde Tin-
genes Natur og finde den indre Sammenhæng i Naturkræfternes Virken,
men vendte tværtimod Blikket udad mod det praktiske Liv. Hvad
han fik at vide om Naturkræfterne, prøvede han for at se, hvad det
kunde bruges til. Da han som halvvoksen Dreng fik lidt Besked om
den elektriske Telegraf, prøvede han straks at sætte Byen, hvor han
boede, i telegrafisk Forbindelse med dens noget afsides liggende Jærn-
banestation ved en Jærntraad, som han befæstede til et Plankeværk