Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
B1LLEDTELEGRAFI
235
vilde komme før de tilsvarende Bevægelser; men maaske kunde man
andgaa Fotograferingen, idet man f. Eks. lod den foranderlige Lysplet
i Modtagerapparatet umiddelbart fare henover den Flade, hvorpaa de
levende Billeder skulde vise sig; naar Pletten var tilstrækkelig lysstærk
og løb en halv Snes Gange i Sekundet hen over hvert af Fladens Punk-
ter, vilde Billederne rimeligvis træde frem for Øjet, skønt Lyspletten
kun er et Sted ad Gangen, idet det gaar ligesom naar man svinger en
Glød og da ser en Lyskreds i Stedet for Glødens enkelte Stillinger.
Den Hurtighed i Billedo verføringen, som udkræves til Virkeliggø-
relse heraf, er imidlertid nogle tusind Gange saa stor som den, Korn
opnaar. Fotografiet Fig. 193 er overført i Løbet af en halv Snes Mi-
nutter, og stort mere end til det halve kan Tiden ikke nedsættes, naar
et Portræt skal gengives nogenlunde tydeligt. Vanskelighederne ved
at opnaa en meget hurtig Billedo verføring er ikke blot af mekanisk,
men ogsaa af elektrisk Art. For det første har Selenet en vis »Træg-
hed«, d. v. s. dets elektriske Ledningsmodstand retter sig ikke øje-
blikkelig fuldstændig efter Forandringer i Belysningen; det er navnlig
denne Træghed, der sætter Grænsen for Telegraferingshastigheden ved
Korns Billedtelegrafi. Og for det andet vil en lang Ledning, især en
Kabelledning, her som ved Telefonering virke svækkende og udvis-
kende paa de hurtige Strømforandringer. Opfindere, der har udtænkt
sindrige Løsninger af »Fjærnsynsproblemet, har ofte helt overset disse
Vanskeligheder.
Man kunde maaske nok omgaa dem, i alt Fald i Teorien. Led-
ningens Træghed kom man over ved at anvende elektriske Bølger til
Overføringen. Og den skadelige Indflydelse af Selenets Træghed kunde
man faa Bugt med ved i Stedet for én Selencelle, som efterhaanden
skulde udsættes for Lyset fra alle Billedets Dele, at anvende et meget
stort Antal Selenceller, svarende til hver sin lille Del af Billedet. Alle
disse Selenceller kunde samles i en Flade, hvorpaa der dannedes et
Lysbillede af den Genstand eller Scene, som skulde ses i det fjærne;
hver enkelt Celles Ledningsmodstand skulde da kun forandre sig i
Takt med de ved Genstandens Bevægelser fremkaldte Belysningsfor-
andringer. Naar der nu tillige fra hver Celle førte én Ledning til hver
sit Apparat paa Modtagerstationen, vilde det være en forholdsvis let
Opgave her at faa alle Apparaterne tilsammen til at danne et ’levende?
Billede af Genstanden; men en saadan Ordning med en Ledning for
hvert Billedpunkt kan ikke regnes for en Løsning af Opgaven. Skulde
der være Mening i Sagen, maatte man indføre en Mekanisme, som
kunde sætte alle Selencellerne, den ene efter den anden, i Forbindelse
med én Ledning (eller med et Afsenderap parat for elektriske Bølger)