Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

6 FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID Bud kunde forvandle Nat til Dag for ham, føre hans Tanker med Ly- nets Fart til Jordens fjærneste Egne, bevare hans Stemmes Klang til kommende Slægter, spænde de brusende Bjærgbække for hans Vogn og Plov, ja, tvinge dem til at koge hans Mad og varme hans Hus. Foreløbig gik der over to Aartusinder, før man naaede videre, end Thales var naaet. Et betydningsfuldt Skridt fremad blev først gjort i England af Dronning Elisabeths Læge, William Gilbert af Col- chester (1540 1603), da han udgav Bogen »De magnete«. Ved denne Bog har Gilbert grundlagt baade Magnetismen og Elektriciteten som Videnskaber. I forrige Aar hundrede er de smeltet sammen til én, idet Elektriciteten optog Magnetismen i sig og derved blev til en verdens- omdannende Magt, efter at den først havde gennemløbet en lang Barndomstid, hvor de elektriske Kræfter, Mennesket frembragte, kun kunde bruges til Legeværk. Men vi maa dvæle lidt ved Barndomsti- dens Legeværk for bedre at blive i Stand til at forstaa senere Tiders Storværker. Gilberts Værk. Gilbert var en af de Mænd, som for 3 Aarhundre- der siden indledede en ny Periode i Naturvidenskabernes Historie, idet de fra Studiet af Oldtidsforfatternes Skrifter om Naturen vendte sig til denne selv, stillede den Spørgsmaal og bøjede sig for dens Svar, selv om de stred mod den hævdvundne Lærdom. I Fortalen til »De magnete« siger Gilbert selv: »Sande Visdomselskere, frimodige Aander, som søger Kundskab ikke blot i Bøger, men hos Tingene selv, Eder alene har jeg tilegnet en ny Slags Forskning. Men hvis nogen af Eder finder Grund til ikke at gaa ind paa de fremsatte Anskuelser, lad ham saa fæste sin Opmærksom- hed ved den store Mængde af Eksperimenter og Opdagelser; thi det er dem, der bringer al Forskning til at blomstre; vi har gravet dem op med megen Møje, under søvnløse Nætter og med store Pengeofre«. — I 18 Aar havde han arbejdet med de Eksperimenter og Teorier, han fremførte i »De magnete«. »Der er intet i denne Bog«, siger han, »som ikke er blevet undersøgt og atter og atter udført og gentaget under vore Øjne«. Han beder enhver, der føler Lyst til at gøre Ind- vendinger mod Resultaterne, om at gentage Eksperimenterne for sig selv »omhyggeligt, behændigt og dygtigt, men ikke tankeløst og klodset«. Ikke mindst, fordi Gilbert gik frem paa den angivne Maade og viste andre samme Vej, fortjener han at kaldes Grundlæggeren af den elektriske Videnskab; ser vi alene paa Resultaterne, maa hans Arbejde kun kaldes en ringe Begyndelse. — Hans Arbejde bestod væsentlig