Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE
af Ordningen oplyses ved Fig. 91 og 92. I Fig. 91 er et Tog (antydet
ved et Lokomotiv) paa Vej mellem Blokposterne A og B, i Fig. 92
har det passeret Post B.
I Fig. 91 staar Vingen paa Signalmasten ved A vandret, hvilket
er dens normale Stilling. Den siger da »Stop« eller »Holdt« til efter-
følgende Tog, der altsaa ikke uden at trodse Signalet kan køre ind
paa Blokmellemrummet mellem A og B. Fra Vingen gaar et Traad-
træk ned langs Masten og ind i Blokhuset til en Aksel med et Haand-
tag — »Signalsvinget«. Ved Drejning af dette kan Vingens Stilling for-
andres; men for Øjeblikket er Signalet ved Post A aflaaset eller »blo-
keret«, d. v. s. en Stang, Blokstangen, der gaar ned fra det egentlige
Blokapparat, griber saaledes ind i et Hak i en Skive paa Signalsvingets
Aksel, at denne ikke kan drejes. Banevogteren kan ikke frigøre Blo-
keringsskiven fra Blokstangen; han er altsaa ikke i Stand til at ændre
Signalet. Bag en lille Rude i Blokapparatet — det saakaldte Blokøje
— ses en rød Skive, der er det ydre synlige Tegn paa, at Signalsvinget
er blokeret. Blokstangen og Blokeringsskiven, der paa Figuren er syn-
lige, er nemlig i Virkeligheden skjulte. — Paa Post B er Signalsvinget
derimod frit, og det er drejet saaledes, at Vingen er løftet skraat opad,
hvilket betyder »Fri Bane«; Toget kan altsaa frit passere Posten. En
hvid Skive bag Blokøjet er det ydre synlige Tegn paa, at Signalsvinget
er frit
Naar hele Toget har passeret Post B, drejer Banevogteren her Sig-
nalsvinget saaledes, at Vingen bliver vandret og altsaa giver Stop-
signal til efterfølgende Tog; samtidig kommer Blokeringsskivens Hak
til at staa lige under Blokstangen. Derefter drejer Banevogteren Haand-
svinget paa en Magnetinduktor, som findes i Blokapparatet, 10—12
Gange rundt og trykker samtidig et Haandtag, den saakaldte Blok-
knap, ned; ved Trykket gaar Blokstangen ned i Skivens Hak (inden
Signalsvingets Drejning kunde dette ikke ske). En Fjeder vil søge at