Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

 ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 99 føre den nedtrykkede Blokstang til Vejrs igen, men Vekselstrømmen fra Induktoren bevæger en elektromagnetisk Mekanisme, som spærrer Blokstangen Vejen tilbage; den bliver altsaa siddende dernede og holder Signalsvinget blokeret. Den omtalte Mekanisme fører tillige en rød Skive hen bag Blokøjet i Stedet for den hvide. — Men Vekselstrømmen fra Induktoren gaar desuden gennem en Ledning hen til Post A ’s Blok- apparat, hvor den paa samme Tid gør Blokøjet hvidt og slipper Blok- stangen løs, saa at den gaar til Vejrs og giver Signalsvinget fri. Først nu er Banevogteren paa Post A i Stand til at give Signalet »Fri Bane« til et mulig efterfølgende Tog. — Signalernes og Blokapparaternes Tilstand paa de to Stationer an- gives nu ved Fig. 92. Dersom Banevogteren ved Post B forsømte at stille sit Signal i 1 Fig. 92. Toget har passeret Blokpost B. Stopstillingen og blokere det, naar Toget var passeret Posten, saa vilde Signalet paa Post A blive ved at være blokeret, og Banevogteren her kunde ikke give Signalet »Fri Bane«. Fejlen kunde a 11 s a a volde Forsinkelse, men ikke noget Sammenstød. Toget vil i alt Fald have Ryggen dækket ved et Stopsignal, og dette gælder for ethvert Tog, der kører paa en Banelinje med Blokposter. Banevogteren ved en Blokpost kan forøvrigt frigøre sit eget Signal- sving, naar Forholdene kræver det (f. Eks. naar det vides, at Nabo- posten har forsømt at gøre det), men han maa da først fjerne en Bly- plombe ved sit Blokapparat. Ikke blot Størrelsesforholdene, men ogsaa Apparaternes indbyrdes Stilling og Enkelthederne ved deres Indretning er en Del anderledes i Virkeligheden end paa Fig. 91 og 92. Endvidere er der paa en Blok- post to Signalsving med tilhørende Vinger og Blokeringsmekanismer. Hertil kommer saa to elektriske Klokker (»Vækkere«) til Modtagelse af Melding fra Naboposterne og to »Vækkerknapper« til Afsendelse af Ringesignalerne til Naboposterne. i