Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

100 ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE Det kunde ske, at Banevogteren efter et Togs Forbifart nedtryk- kede den forkerte Blokknap, den, der hører til det andet Spor. Herved kunde i visse Tilfælde voldes Ulykker, og man søger derfor ved sær- lige Forholdsregler at udelukke denne Mulighed. Fuldstændigst kan dette ske ved Anvendelsen af Skinnekontakter. Et lille Stykke forbi Blokposten er en af de Skinner, Toget kører henover, anbragt saaledes, at Togets Tryk bringer dem til at slutte en elektrisk Strøm fra et Lokalbatteri. Denne Strøm gaar hen til det til Sporet hørende Blokapparat og frigør Blok- knappen, der indtil da var saaledes fastholdt af en Spærreindretning, at den slet ikke kunde nedtryk- kes. Inden Toget har pas- seret Blokposten, kan Ba- nevogteren altsaa slet ikke blokere sit Signal for det paagældende Spor og der- med frigøre Signalet paa den foregaaende Blokpost. Trykker han efter et Togs Passage paa Blokknappen for det andet Spor, hvor intet Tog var passeret Po- sten, vil han straks ved Knappens Modstand un- derrettes om, at han tager fejl; Knappen ved bedre Besked. Fig. 93. »Kommandopost« med Blokapparater. Naar Bloksystemet an- vendes paa en længere Banestrækning med flere Stationer, kan disse i simpleste Tilfælde gaa ind i Systemet paa den Maade, at Strækningen mellem Ind- og Udkørselssignalerne ved begge Ender af Stationster- rænet danner et Blokmellemrum. Paa Stationer, hvor et Persontog skal kunne køre udenom (»overhale«) et Godstog el. lign., findes der imidlertid en særlig »Overhalingsknap«; ved Tryk paa den kan et Sig- nal frigøres udenfor Bloksystemets Regler, naar Togoverhalingen skal finde Sted. Paa store Stationer med mange Spor bliver Forholdene meget ind- viklede. Fig. 93 er et Billede af en saakaldt Kommandopost paa Køben- havns Hovedstation. Her ser man til højre to dobbelte Blokapparater