Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 11 nogen særlig elektrisk Sans; Fornemmelsen opstaar blot derved, at de fine Haar paa Huden tiltrækkes af Stangen og bøjer sig efter den. Det er let at frembringe de ovennævnte Virkninger ved Hjælp af en Lineal af Ebonit (hærdet Kavtsjuk). Gnider man i Mørke en saa- dan Lineal kraftigt og hurtigt med sit Ærme, idet man f. Eks. trykker den mellem Overarm og Underarm, fremkommer der en ret kraftig Lysning paa Linealen. Ved dernæst at nærme en Kno til den kan man faa en Gnist og en Lysning — et helt lille Lyn. Hos mange Menne- sker gnistrer Haaret, naar de i Mørke reder sig med en Ebonitkam. Ledere og Isolatorer. Gennem Guerickes og hans Samtidiges Arbejder blev de elektriske Virkninger stærkere og mere mangfoldige; men man fik i Grunden ikke kastet synderligt nyt Lys over Sagen. Et betydningsfuldt Fremskridt i denne Henseende blev først gjort af Englænderen Stephan Gray adskilligt over 100 Aar efter Gil- berts Død. Gray brugte en Gang til de sædvanlige Gnidningsforsøg et Glas- rør med Korkpropper i Rørmundingerne, og han lagde da Mærke til, at naar han gned Røret helt hen til Mundingen, kunde ikke blot Glas- set, men ogsaa Korken, der ikke var gnedet, tiltrække et Dun. Dette var saa meget mere mærkeligt, som Kork hørte til de i Gilberts For- stand »uelektriske« Stoffer. Gray stak nu en 4 Tommer lang Træ- pind ind i Korken, og han saa, at Pindens anden Ende blev elektrisk og tiltrak Dunet; ligesaa gik det med en længere Pind. Han gik der- næst over til at anvende Sejlgarn eller Metaltraad. Til Glasrøret fast- gjorde han en 20—30 Fod lang Traad, til hvis anden Ende der var bundet en Elfenbenskugle. Røret anbragtes paa en Balkon saaledes, at Traaden med Kuglen hang ned mod Jorden, og hernede kunde Kuglen da tiltrække lette Ting, naar Gray gned Glasrøret. Den elek- triske Tiltrækningsevne forplantede sig altsaa gennem den lange Traad fra Røret til Kuglen; Gray sagde, at Elektriciteten lededes gennem Traaden. For at faa Elektriciteten ledet endnu længere bort fra den gneclne Genstand tog Gray en Hampesnor, som han ophængte vandret, idet den understøttedes ved Sejlgarn der gik ned fra Loftet. Hampesno- rens ene Ende yar fastgjort i Korkproppen, medens den anden var hæftet til Elfenbenskuglen. Men Forsøget mislykkedes, fordi Elektrici- teten lededes gennem Sejlgarnet til Loftet i Stedet for blot at udbrede sig til Hampesnoren og Elfenbenskuglen. Kort Tid efter var Gray paa Besøg hos en Præst, Granvil Wheeler, og denne foreslog Gray at hænge Hampesnoren op i fine Silketraade, som Elektriciteten vel vanske-