Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID
Slags Elektrisermaskine. Svovlkuglen kan bl. a. erstattes af et Glas-
rør (f. Eks. et Lampeglas), en Glasstang eller en Flaske, som man
tørrer godt, helst ved Varme, og derefter gnider med en Uldklud eller
et Silketørklæde. I Stedet for et Dun kunde man bruge smaa, ganske
tynde Papirstumper, eller tyndt Bladaluminium. — Særlig godt til
Gnidning af Glas er forøvrigt en blød Læderlap, hvorpaa der er strø-
get Amalgam, d. v. s. en Blanding af Kviksølv og andet Metal. (Et
godt Amalgam til dette Brug kan dannes af Tin, Zink og Kviksølv.
Fig. 4. Guerickes Elektrisermaskine.
Men det er ikke saa let at lave og købes derfor helst tilberedt. Læderet
indgnides med en lille Smule Tælle eller renset Svinefedt; Amalgamet
pulveriseres fint og strøs paa, hvorefter det indgnides godt med en
Korkprop el. lign.).
Ved at gnide sin Svovlkugle i Mørke iagttog Guericke, at Gnid-
ningen frembragte et tydeligt, men svagt og uroligt Lys ved den gni-
dende Haand. Tillige kunde han altid under Gnidningen høre en svag
Knitren, naar lian nærmede Øret til Kuglen. Lignende Lys- og Lyd-
fænomener blev snart frembragt af andre; det viste sig, at man af
stærkt elektriske Genstande kunde trække smaa Gnister, der ledsage-
des af svage Knald, og man anede, at dette var Lyn og Torden i for-
mindsket Maalestok. — Endvidere viste det sig, at elektriske Gen-
stande kunde paavirke Følelsen. Ved at føre en elektrisk Stang tæt
hen over Huden, men uden at berøre denne, kunde man fremkalde
en ejendommelig Fornemmelse, omtrent som om et Spindelvæv blev
draget hen over Huden. Heraf maa man dog ikke slutte, at vi har