Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID
9
anden, og de to Sydender ligel
anden; at ogsaa elektriske Legemer kan
efter andre Regler, viste sig snart; men
dette havde Gilbert endnu ikke opdaget.
Hvis man har en Staalmagnet, kan man
let tilvejebringe en drejelig Magnetnaal,
idet man med Staalmagnetens ene Ende
stryger en Strikkepind gentagne Gange,
stadig i samme Retning og derefter ned-
lægger Pinden i en Fure i en stor Kork-
edes frastøder hi il-
virke frastødende, om end
prop og sætter denne ud at svømme i en pig 3. En strikkepind anvendes som
vandfyldt Tallerken. Strikkepinden vender Kompasnaai.
da den ene Ende mod Nord, den anden mod Syd, og ved Hjælp af
to saadanne Strikkepinde, hver i sin Tallerken, kan vi faa ovennævnte
Regel bekræftet, idet vi stiller Tallerknerne paa forskellige Maacler i
Forhold til hinanden.
Guerickes Forsøg. Gilberts Meddelelser om hans elektriske Eks-
perimenter bragte snart andre rundt om i Evropa til at gentage hans
Forsøg og gøre nye Opdagelser.
I Tyskland lykkedes det Otto v. Guericke (1602-—1686), Borg-
mester i Magdeborg, bekendt som Luftpumpens Opfinder, at forstærke
de elektriske Virkninger betydeligt, idet han lavede, hvad man kunde
kalde den første Elektrisermaskine. — Det var en Svovlkugle, gennem
hvilken der gik en Jærnaksel med et Haands ving, saa at det hele
kunde anbringes i et Stativ og drejes rundt. Naar man under Om-
drejningen holdt Haanden — der maatte være tør — paa Kuglen,
blev denne stærkt elektrisk.
Guericke gjorde nu et Par nye og mærkelige Opdagelser. Han saa,
at et Dun, som blev tiltrukket af Kuglen, atter blev frastødt af den,
efter at det havde berørt den; ja, naar han tog Jærnakslen med Kuglen
i Haanden, kunde han jage det frastødte Dun (a Fig. 4) rundt i Luften,
idet det hele Tiden flygtede for Kuglen. Til den tidligere kendte elek-
triske Tiltrækning kom der altsaa nu en elektrisk Frastødning.
Endvidere fandt Guericke, at det af Svovlkuglen frastødte Dun
blev tiltrukket af forskellige uelektriske Genstande, f. Eks. af hans
eget Legeme. Det fløj f. Eks. hen paa hans Næse; men efter at det
havde rørt ved Næsen eller en Finger, kunde det atter tiltrækkes af
Svovlkuglen, saa at det altsaa kunde fare frem og tilbage mellem Kug-
len og en Finger.
For at gentage Guerickes Forsøg behøver man ikke at have nogen