Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 9 anden, og de to Sydender ligel anden; at ogsaa elektriske Legemer kan efter andre Regler, viste sig snart; men dette havde Gilbert endnu ikke opdaget. Hvis man har en Staalmagnet, kan man let tilvejebringe en drejelig Magnetnaal, idet man med Staalmagnetens ene Ende stryger en Strikkepind gentagne Gange, stadig i samme Retning og derefter ned- lægger Pinden i en Fure i en stor Kork- edes frastøder hi il- virke frastødende, om end prop og sætter denne ud at svømme i en pig 3. En strikkepind anvendes som vandfyldt Tallerken. Strikkepinden vender Kompasnaai. da den ene Ende mod Nord, den anden mod Syd, og ved Hjælp af to saadanne Strikkepinde, hver i sin Tallerken, kan vi faa ovennævnte Regel bekræftet, idet vi stiller Tallerknerne paa forskellige Maacler i Forhold til hinanden. Guerickes Forsøg. Gilberts Meddelelser om hans elektriske Eks- perimenter bragte snart andre rundt om i Evropa til at gentage hans Forsøg og gøre nye Opdagelser. I Tyskland lykkedes det Otto v. Guericke (1602-—1686), Borg- mester i Magdeborg, bekendt som Luftpumpens Opfinder, at forstærke de elektriske Virkninger betydeligt, idet han lavede, hvad man kunde kalde den første Elektrisermaskine. — Det var en Svovlkugle, gennem hvilken der gik en Jærnaksel med et Haands ving, saa at det hele kunde anbringes i et Stativ og drejes rundt. Naar man under Om- drejningen holdt Haanden — der maatte være tør — paa Kuglen, blev denne stærkt elektrisk. Guericke gjorde nu et Par nye og mærkelige Opdagelser. Han saa, at et Dun, som blev tiltrukket af Kuglen, atter blev frastødt af den, efter at det havde berørt den; ja, naar han tog Jærnakslen med Kuglen i Haanden, kunde han jage det frastødte Dun (a Fig. 4) rundt i Luften, idet det hele Tiden flygtede for Kuglen. Til den tidligere kendte elek- triske Tiltrækning kom der altsaa nu en elektrisk Frastødning. Endvidere fandt Guericke, at det af Svovlkuglen frastødte Dun blev tiltrukket af forskellige uelektriske Genstande, f. Eks. af hans eget Legeme. Det fløj f. Eks. hen paa hans Næse; men efter at det havde rørt ved Næsen eller en Finger, kunde det atter tiltrækkes af Svovlkuglen, saa at det altsaa kunde fare frem og tilbage mellem Kug- len og en Finger. For at gentage Guerickes Forsøg behøver man ikke at have nogen