Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

8 FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID denne; anbragt paa et svømmende Bræt eller ophængt, saa at den frit kunde dreje sig om en lodret Akse, vilde den indstille sig med den ene Ende mod Nord og den anden mod Syd. At den retnings visende Staalstang (Magnetnaal, Kompasnaal) ikke pegede lige mod Nord, men afveg lidt fra Nord-Sydlinj en og ulige meget paa forskellige Steder af Jorden, vidste man ogsaa paa Gilberts Tid. Han samlede imidler- tid al Tidens \ iden om Magnetstenen og Kompasnaalen til et ordnet Hele og føjede talrige nye Oplysninger til. Blandt andet fremhævede han klart Forskellen mellem den elek- triske Tiltrækningskraft hos gnedet Rav, Svovl, Glas o. s. v. og den »magnetiske« Tiltrækningskraft hos Magnetstenen og hos Jærn eller Staal, der var strøget med den; tidligere havde man sammenblandet disse Kræfter. Medens den elektriske Tiltrækning virker paa alle lette Ting, hvad Stof de end er af, virker den magnetiske Tiltrækning kun paa Jærn- " malm, Jærn og Staal, altsaa paa de Stof- ferj jer seiv kan blive magnetiske, men ____ _____ . til Gengæld er den som oftest langt stær- . .. ______kere end den elektriske. Medens den elek- triske Tiltrækningsevne kun holder sig Flg dv^afdnetStTn °« Magnetstaug kort Tid og navnlig svinder hurtigt bort i fugtigt Vejr, er Magnetismen en natur- lig og varig Egenskab hos Magnetstenen; ogsaa hos Staal, hvor den fremkaldes ved Kunst, holder den sig i lang Tid temmelig usvækket, særlig naar det er haardt Staal; blødt Jærn, som hurtigt og let bliver magnetisk allerede ved Nærmelsen af en Magnetsten eller en Staal- magnet, kan derimod ikke bevare Magnetismen. Endvidere kan vi nævne, at den elektriske Tiltrækningsevne fordeler sig helt anderledes over en gneden Stang af Glas, Svovl eller lign, end den magnetiske over en Staalstang. Glasstangen bliver tiltrækkende overalt, hvor man gnider den, Staalstangen kun i Nærheden af Enderne; dypper man en Magnetstang i Jærnfilspaaner, hænger der et tykt Lag paa ude ved Enderne, men færre og færre ind mod Midten, og herinde i Reglen slet ingen. Anbringer man Magnetstangen, saa at den kan dreje sig, vil den som nævnt stille sig saaledes, at den peger mod Nord med den ene Ende, der kaldes bordenden eller »Nordpolen«, mod Syd med den anden Ende (Sydenden eller »Sydpolen«), medens den elektriske Glasstang vilde staa lige godt i alle Retninger. Nærmer man paa for- skellige Maader to drejelige Magnetnaale til hinanden, viser det sig, at den enes Nordende tiltrækker den andens S yd- ende. medens derimod de to Nordender frastøder hin-