Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM
man ønsker at bruge den. Denne Opgaves Løsning er fremfor alt paa-
krævet, naar det drejer sig om at anvende den ujævne Vindkraft til
Kraftkilde for et Elektricitetsværk, eller naar man vil drive Baade
eller Køretøjer ved elektrisk Energi fra et Elektricitetsværk uden Led-
ningsioi bindølse med døt. Men ogsaa for ©n almindelig dampdrsvcn
Centralstation, der sender Strøm til mange indbyrdes uafhængige Lam-
per og Motorer, er Opgavens Løsning af stor Vigtighed, fordi det vilde
være i høj Grad besværligt og uøkonomisk, om Dampmaskinernes Virk-
somhed til enhver Tid maatte rettes efter Elektricitetsforbruget, der
er ganske forskelligt Nat, Dag og Aften.
I Praksis løses Opgaven ved den saakaldte Akkumulator
(o: Opsamler), der i sin simpleste Form er et Glas med Blyplader og
svovlsyret Vand.
Har vi et saadant Glas med to Blyplader og sender Strøm fra en
eller anden Strømkilde (f.
tu strøm- Eks. en lille Dynamo eller
kilden. ti .
et Batten at to Kromsyre-
FraStrøm- elementer) gennem Væsken
kildei1' fra Plade til Plade, vil
Strømmen adskille Vandet
Fig. uo. vandadskillelse. i dets Bestanddele, Luftar -
terne Ilt og Brint (se S. 40).
Brinten føres med Strømmen hen til den Plade, der staar i Forbindelse
med Strømkildens negative Pol; vi vil for Simpelheds Skyld kalde det
den negative Plade. Ilten gaar derimod mod Strømretningen til den
positive Plade. I Fig. 140 angiver Pile Strømretningen samt den Ret-
ning, Strømmen vilde dreje en Magnetnaal (smign. Fig. 36 S. 52). Til
Vandadskillelsen medgaar en Del af Strømmens Energi, som derved
forvandles til kemisk Energi; Størstedelen af denne findes i den Ilt
og Brint, der bobler op ved Blypladerne, og den gaar altsaa tabt for
os, idet Ilten og Brinten udbreder sig i Luften. Man kunde ganske
vist opsamle Luftboblerne i store Beholdere, og naar man senere vilde
udnytte Energien, kunde man f. Eks. lede hver Luftart for sig gennem
Rør hen under en Dampmaskines Kedel, lade den strømme ud sammen
her og antænde den; de vilde da forene sig til Vand under Frembrin-
gelse af Varme, som kunde drive Dampmaskinen; naar denne drev
en Dynamo, kunde man altsaa atter faa frembragt Strøm; men ved
alle disse Omdannelser vilde rigtignok den allerstørste Del af Ener-
gien være gaaet tabt. Denne Fremgangsmaade dur aabenbart slet ikke.
Det er imidlertid ikke al Ilten og Brinten, der bobler til Vejrs; en
lille Del og dermed ogsaa lidt Energi bliver nede i Akkumulatoren.