Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 13 Mellem Lederne og Iso- latorerne kunde man op- stille en tredje Gruppe, Halvlederne, hvortil man f. Eks. kan regne Papir Straa, tørt Træ. Men faste og bestemte Grænser kan man ikke sætte; og da næppe noget Stof er fuld- stændig ude af Stand til at lede Elektriciteten, vilde det egentlig være rigtigst blot at tale om gode og daarlige Ledere i Stedet for om Ledere og Isolatorer. En Snes Aar efter at Gray havde opdaget, at Elektriciteten kunde ledes gennem lange Hampesno- re, udførte Amerikaneren Benjamin Franklin et dristigt og storslaaet Forsøg. Han lod under et Tordenvejr en Drage gaa op i en Sky, og han kunde da trække Gnister af Dra- gens Hampesnor. Dette klaredes simpelt derved, Fig. 6. Franklin leder Elektricitet ned fra en Tordensky. at Elektricitet fra Tordenskyen lededes ned gennem Snoren, og For- søget godtgjorde paa en overbevisende Maade, at det virkelig, som nian havde formodet, er elektriske Kræfter, der frembringer Lyn og Torden. Fig. 6 er et gammelt Billede af Franklins Forsøg; Manden, der holder Dragen, er isoleret fra denne ved et Stykke Silkesnor, der udgør den nederste Del af Dragesnoren. Selv en meget ringe Mængde Fugtighed kan bringe mange af de anførte Isolatoren eller Halvledere til at blive godt ledende. Vi for- staar derved, at de elektriske Forsøg lykkes daarligt i fugtigt Vejr, hvad allerede Gilbert havde fremhævet, og at det er meget vigtigt at sørge for, at de Apparater, man anvender, er tørre overalt, hvor de skal isolere Elektriciteten. Navnlig i klart Frostvejr lykkes For- søgene godt i en opvarmet Stue, hvor Apparaterne tørres ved Kakkel-