Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

14 FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID ovnen. Særlig med Glasdele maa man gøre sig Umage, da Glas meget let overtrækkes med en usynlig Hinde af Fugtighed. Det er derfor bedst, at Glasset er varmt eller endog hedt, medens man bruger det. Glasgenstande, der skal isolere godt ogsaa i kold Tilstand, maa helst ferniseres; skal et Menneske elektriseres, kan han f. Eks. anbringes paa en Skammel med ferniserede Glasben (Isolerskammel). Forøvrigt er der stor Forskel paa forskellige Glassorters Isolationsevne. — Ebonit er mindre modtagelig for Fugtighed end Glas, og en Ebonitlineal er god til mange elektriske Smaaforsøg; den maa dog helst være ren, i hvilket Øjemed man kan vaske den i Petroleum og derefter gnide den godt af. I nogle kolde Fastlandsegne kan Luften om Vinteren i de opvar- mede Stuer blive saa tør, at det giver Anledning til mærkelige elek- triske Fremtoninger. Fra Byen Manitoba i Midten af det sydlige Ka- nada beretter en Lærer ved det derværende Universitet, at Trægulve og Gulvtæpper om Vinteren ofte bliver udmærkede Isolatorer, og at Folk da, blot ved at gnide Foden nogle Gange rask mod Gulvet, kan blive saa elektriske, at der kan springe Gnister over fra deres Haand til Gasrør eller andre Ledere, ja det skal endogsaa lade sig gøre at tænde Gassen med en Gnist fra Fingeren. Veel et Bal i Manitoba fik de dansende ofte et ubehageligt Stik af en elektrisk Gnist, naar de kom i Berøring med nogle Jærnsøjler, som fandtes i Salen. Det er en almindelig Leg blandt Byens Børn at løbe rundt paa Gulvet og der- efter trække Gnister af hinandens Næse. I den elektriske Tid er det meget vanskeligt for mange Damer at faa redt deres Haar, da det ikke blot knitrer og gnistrer under Kammene, men tillige paa Grund af den elektriske Frastødning staar ud til alle Sider og af sig selv danner de mærkeligste Frisurer. Elektrisk Pendul og Elektroskop. Nogle Smaaforsøg, der viser Forskellen mellem Ledere og Isolatorer, kan man let udføre ved Hjælp af elektriske Penduler, d. v. s. smaa Hyldemarvskugler op- hængte i fine Traade. En Hyldemarvskugle, der hænger i en tynd Silketraad, helst en utvunden Traad fra Silkeormens Hylster (Kokontraad), kan ligesom Guerickes Dun fare frem og tilbage mellem en gneden Glasstang og en Finger. Vi maa antage, at Dunet eller Hyldemarvskuglen ved at berøre en elektrisk Glasstang selv bliver elektrisk og derefter fra- stødes af Glasstangen; men naar Kuglen berører Fingren, ledes Elek- triciteten bort, hvorefter Glasstangen atter kan tiltrække Kuglen. At Hyldemarvskuglen virkelig bliver elektrisk (d. v. s. faar Tiltræknings-