Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID
15
evne) ved at berøre Glasstangen, kan vi vise ved efter Berøringen at
nærme en anden i Silkespind ophængt Hyldemarvskugle til den; naar
de to Kugler kommer nær til hinanden, tiltrækker de hinanden, løber
sammen, rører hinanden, men skilles derefter atter ad og holder sig
nu skilte ved et lille Mellemrum, selv om deres Traade foroven føres
helt sammen; de er nemlig nu begge blevet elektriske og frastøder da
hinanden. Først naar man rører Kuglerne med Haanden, falder de
sammen.
Penduler.
En bekvem Ophængning for de elektriske Penduler kan man f. Eks.
faa som angivet i Fig. 7, hvor Traaden ved smaa Metaløskner kan
glide paa en Glasstang eller et
Glasrør, der er bøjet og sat fast
i en Flaske; man har fyldt Vand
i denne, for at den skal staa bedre
fast. Men man kan ogsaa hjælpe
sig med en stiv Metaltraad, som
f. Eks. fæstes til en Hængelampe,
en Gasarm el. lign, og bøjes vand-
ret ud. Den ene Kokontraad kan
ligefrem bindes fast paa Metal-
traaden, hvorefter den anden fø-
res ind paa denne ved en lille en- HBéÉ
kelt Løkke, som ved Hjælp af en fF?
Strikkepind kan trækkes op eller
ned langs Kokontraaden, indtil de Fig- 7' Elektriske
to elektriske Penduler er lige lange; derefter trækkes Løkken til, men
ikke haardere, end at man med Lethed kan skyde den langs Metal-
traaden og derved nærme de to Hyldemarvskugler mer eller mindre
til hinanden.
I\aar man efter at have gjort Hyldemarvskuglen i et Silketraads-
pendul elektrisk ved en Glasstang berører den med forskellige uelek-
triske Genstande, som man holder i Haanden (f. Eks. en anden Glas-
stang, en Blyant, et Stearinlys, en Jærnpind o. s. v.), kan man finde,
hvilke af dem der let bortleder Elektriciteten, og hvilke der bortleder
den langsomt eller slet ikke. Kendetegnet paa, at Kuglen har tabt
sin Elektricitet, er stadig, at den nu atter tiltrækkes af den gnedne
Glasstang.
En Hyldemarvskugle, der er ophængt i den omtalte stive Metal-
traad ikke ved en Silketraad, men ved en fin Metaltraad, vil bære sig
helt anderledes ad end Silketraadspendulets Kugle. Den bliver ganske
vist ogsaa tiltrukket af en gneden Glasstang, men frastødes ikke efter