Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 17 (Silketraade, Ebonitlinealer o. s. v.). Rører man nu den ene frie Ende af Metaltaaden med en gneden Glasflaske, vil Elektriciteten forplante sig til den anden Ende og bringe Aluminiumstrimlen (eller lapil strim- lerne) til at slaa ud. Rører man derefter Metaltraaden med en Finger et eller andet Sted, synker Strimlen ned igen. Erstattes en Del af Metaltraaden af Sejlgarn, indtræder de samme Virkninger, men det gaar langsommere som Tegn paa, at Sejlgarnet leder daarligere end Metallet. Indføjer man i Stedet for Sejlgarnet en ren og tør Silke- traad, udebliver Virkningen; men væder man Silke traad en i hele dens Udstrækning, bliver den straks godt ledende. — Ogsaa Papiret kan clet være godt at fugte en Smule, naar det er meget tørt og derfor leder slet. Da man i de sidst- nævnte Forsøg ikke be- høver at røre Elektro- skopbladene, kan man om- give dem med en Glasbe- holder og derved beskytte dem mod Lufttræk. Ofte anvendes et Elektroskop, som bestaar af en Glasflaske, i hvis Prop er indsat en Metalstang med en Metalplade eller -kugle to Aluminiumblade (eller Guldblade) forneden. Fig. 9. Elektriciteten ledes gennem en Metaltraad. foroven og Hvad er Elektricitet? Vi ser langs Landeveje eller over Hus- tage udspændte Jærn- og Broncetraade, om hvilke vi ved, at de brin- ger Bud mellem Mennesker; men ingen Bevægelse og ingen Lyd*), kort sagt intet ydre Tegn forraader, at der foregaar en ejendommelig Virksomhed i disse Traade, som helt igennem bestaar af koldt, dødt Metal. Eller vi sidder en Aften i en stor, oplyst Vogn, der farer gen- nem Københavns Gader, ført frem som af mange raske, stærke Heste, og vi ved, at alt Lyset og al Kraften strømmer ned i Vognen fra Kobbertraade, der strækker sig mørke og ubevægelige gennem Ga- derne. Eller vi staar inde i vor Stue, gnider en ^Flaske mod vort Ærme, berører med Flasken en Metaltraad, som er ført hen til en Papir- og en Aluminiumstrimmel, der hænger ned ved hinandens Side i den an- den Ende af Stuen. og straks naar Flasken rører Traaden, slaar Alu- miniumbladet ud fra Papiret og stiller sig skraat ud i Luften paa Trods af Tyngdens Lov, og det skønt Metaltraaden ikke har faaet det ringeste Stød eller den mindste Rystelse ved Berøringen. De Kræfter, *) Den Syngen eller Susen, man hører, naar man lægger Øret til Telegraf- og Telefonstænger, skyldes Vinden, og den har intet at gøre med Traadenes Anvendelse som elektriske Ledninger. Helge Holst: Elektriciteten. "