Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

18 FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID der her er virksomme, er mangfoldige Gange ringere end de, der vir- kede ude paa Sporvejslinjen; men at en fuldstændig ubevægelig Metal- traad kan faa en Sporvogn til at løbe, fordi en Dampmaskine arbejder ved Traadens anden Ende, er i og for sig ikke mere ubegribeligt, end at den kan faa et Metalblad, til at løfte sig, fordi vi berører dens anden Ende med en Flaske. I begge Tilfælde er vi ude af Stand til at fatte, hvad der’sker med Traaden. At man fortæller os, at det er elektriske Kræfter, der er paa Spil, hjælper os ikke stort, naar vi ikke tillige faar at vide, hvad Elektri- citet er. Et virkeligt tilfredsstillende Svar herpaa kan nu intet Menne- ske give, og vi maa derfor nøjes med mindre. Det vilde dog altid være et Fremskridt, om vi kunde drage en Sammenligning mellem det, der foregaar i Metaltraaden og noget andet, som vi lettere kan danne os en anskuelig Forestilling om. Lad os i den Anledning tænke os et Jærnrør, der er helt fyldt med y and og hikket i den ene Ende med en Prop, i den anden med en elastisk llade, f. Eks. en Ivavtsjukhind©; dersom vi trykker Proppen lidt ind (eller ved en Pumpe trykker lidt Vand ind gennem et Hul i Proppen), vil Vandet i Røret sættes i Bevægelse hen imod den anden Rørende, hvor det buler Kavtsjukhinden lidt ud. Derved kunde f. Eks. en lille Stang, der var drejelig om et Hængsel og hængte ned foran Kavtsjukhinden, bringes til at stille sig skraat udad, ligesom vi i vort Foisøg med J lasken, Metaltraaden og Strimlerne bragte Aluminium - bladet til at stille sig skraat udad. Der er nu i Virkeligheden visse Lighedspunkter mellem den Rolle, det vandfyldte Jærnrør spiller i det ene Forsøg, og Metaltraaden i det andet. Gennem Røret saa vel som gennem Traaden forplanter Virkningen af, hvad der sker ved. den ene Ende, sig til den anden Ende i en ganske kort eller lielt umærkelig lid, og uden at vi paa Røret eller Traaden kan se, at der foregaar noget i deres Indre. Og ligesaa vel som den elektriske Virkning kan ledes gennem en lang og bugtet Traadledning, kan Vandtrykket for- plante sig gennem en lang og bugtet Rørledning. 1 Forsøget med Røret ved vi, at Virkningens Forplantning fra den ene Ende til den anden skyldes den Omstændighed, at Røret er fyldt med et Stof, som kan sættes i Bevægelse. Og man forestiller sig nu, at noget lignende er Tilfældet i det elektriske Forsøg, at der altsaa i Metaltraaden findes et Stof, som af den elektriske Flaske sættes i Bevægelse, og at Bevægelsen forplanter sig gennem Traaden fra Fla- sken til Elektroskopet i Traadens anden Ende; dette tænkte Stof kalder vi Elektricitetsstoffet eller simpelthen Elektri- citeten. Ordet Elektricitet vil altsaa i det følgende ofte brugt blive