Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 19 i denne bestemte Betydning, men dog ogsaa, hvor det ikke kan mis- forstaas, mere ubestemt om den elektriske Naturkraft i det hele taget. Mange vil vel synes, at det er en ganske urimelig Tanke, at noget skulde bevæge sig inde i en massiv Metaltraad, hvor man ikke finder Huller eller Porer selv ved Overskæring og mikroskopisk Undersøgelse. Men vi maa her erindre, at vore Sanser kun er ufuldkomne; selv væbnet med Mikroskopet kan vort Øje paa ingen Maade opdage de mindste Enkeltheder i Naturens Værker. Endog den mindste Bakterie, som kan opdages med det stærkeste Mikroskop, er en hel lille Verden mere indviklet og sammensat end nogen af vore Maskiner. Og der kan des- uden fra Fysikken og Kemien hentes mange forskellige Grunde for den Antagelse, at alle Stoffer bestaar af ufattelig smaa Dele, Ato- merne, der er samlede i smaa Grupper, de saakaldte Molekyler, mellem hvilke der er forholdsvis store Mellemrum. I faste Stoffer som f. Eks. Metaller holder stærke Kræfter Molekylerne sammen til et Hele, som ikke let brydes; men derfor kunde der nok i Mellemrummene mel- lem Molekylerne eller Atomerne tænkes at bevæge sig et Stof, som bestod af endnu finere Smaadele. I de allersidste Aar har navnlig Englænderen J. J. Thomsen givet mange stærke Grunde for den Antagelse, at Elektricitetens For- plantning gennem Ledere virkelig bestaar i en Bevægelse af saadanne fine Smaadele, der er mange tusinde Gange mindre end de Atomer, Jærn, Kobber eller andre Metaller er dannet af. Disse Smaadele kunde betegnes som Elektricitetsstoffets Atomer; de kaldes ofte Elektro- ner. Elektronerne er nu saa godt kendt, at J. J. Thomsen med en vis Ret kan sige, at vi i Grunden ved mere om Elektricitetsstoffet end om Stoffer som Luft og Vand. Elektricitetsstoffet findes dog aldrig som et Stof for sig; vi maa derimod antage, at der i alle Stoffer findes Elektroner. I Isolatorer er de fast knyttet til Stoffets Atomer, og kan kun løsrives fra dem ved særlige Indvirkninger; men i Ledere er nogle af Elektronerne fri og let bevægelige. Hvorledes det nu end forholder sig hermed, vil vor Sammenligning mellem Elektricitetens Bevægelse i en Metalledning og Vands Bevæ- gelse i en Rørledning i hvert Fald kunne blive os til stor Nytte, idet den kan hjælpe os til at faa Overblik over mange vigtige Forhold ved Elektricitetens Forplantning. Vi maa imidlertid ikke glemme, at denne Sammenligning dog kun er et Billede, som langtfra kan forklare os alt. Elektricitetsstoffet har naturligvis helt andre Egenskaber end Vand, og kun hvis vi havde fuld Klarhed saa vel over Elektricitetsstoffets egne Egenskaber som over dets Forhold til andre Stoffer, kunde vi 2*