Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
254 VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING Land i Evropa med Hensyn til Udførelsen af store Vandkrafts-Elek- tricitetsanlæg, og at man her ligesom ogsaa i Norditalien flere Steder har indladt sig paa Udbygningsarbejder saa kostbare, at den elektriske Energi til Trods for den »gratis« Vandkraft ikke kan leveres for en billig Pris. Imidlertid findes der, som tidligere antydet, rundt om i Norge store Mængder af Vandkraft i let tilgængelig Form, og man kunde da undres over, at en By som Bergen, der har nok af anselige Fosser indenfor rimelig Rækkevidde, indtil 1910 alene brugte Dampkraft til Elektricitetsfremstilling, og at Kristiania delvis bruger Dampkraft. Dette bliver dog mindre uforstaaeligt, naar man ved, hvor forholdsvis lille en Rolle selve Brændselsudgifterne spiller for Elektricitetsprisen ved saadanne Elektricitetsværker, som væsentlig leverer Strøm til Lys og Smaamotorer af forskellig Art i en større By. Ved store Damp- maskiner og Dynamoer kan Kuludgiften pr. Kilowattime under fuld Drift gaa ned til ca. 1 Øre, og selv om vi vil regne med en virkelig Gennemsnitspris, kan denne for et større godt indrettet Værk med ikke altfor ugunstige Forbrugsforholcl gaa ned under 2 Øre pr. afgivet Kilowattime, eller med andre Ord til Ottendedelen af Motor-Elektrici- tetsprisen og Attendedelen af Lys-Elektricitetsprisen i København. Alene det Hensyn, at man slipper for Kuludgiften vil derfor under saadanne Forhold ikke veje afgørende i Vandkraftens Vægtskaal, naar Anlægsudgiften — til Vandbygning, Kraftværk, Kraftledning og Under- stationer — bliver betydelig større end ved et Dampanlæg. Sammenligningen falder imidlertid langt gunstigere ud for Vand- kraften, naar den elektriske Energi ikke skal anvendes i spredte Smaa- motorer og Lamper med kortvarig daglig Benyttelse, men derimod i større samlet Mængde og hele Døgnet igennem; thi i dette Tilfælde vilde ved et Dampanlæg Kuludgifterne blive store i Forhold til An- lægsudgifterne, medens det ved Vandkraftsanlægget kun medfører en ret ringe Forøgelse af Driftsudgifterne, at Turbinerne skal løbe Nat og Dag i Stedet for kun at arbejde nogle faa Timer. Denne Omstændighed har allerede sin Betydning ved det spredte Motor- og Lysforbrug, idet den er Aarsag til, at man ved mange Vand- kraftselektricitetsanlæg har indført Tarif sy stemer, i Følge hvilke For- brugeren for hver Lampe eller Elektromotor, han har, betaler en fast Aarspris, som retter sig efter Lampens Lysstyrke eller Motorens Heste- kraft, men ikke efter hvor længe de er i Virksomhed. Som allerede antydet S. 196 har en saadan fast Aarsafgift adskillige Ulemper, bl. a. den at hæmme en rigelig Anbringelse af Lamper. I Praksis gennem- føres Princippet da ogsaa sjældent i sin Renhed; man vil som oftest