Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING
Land i Evropa med Hensyn til Udførelsen af store Vandkrafts-Elek-
tricitetsanlæg, og at man her ligesom ogsaa i Norditalien flere Steder
har indladt sig paa Udbygningsarbejder saa kostbare, at den elektriske
Energi til Trods for den »gratis« Vandkraft ikke kan leveres for en
billig Pris.
Imidlertid findes der, som tidligere antydet, rundt om i Norge
store Mængder af Vandkraft i let tilgængelig Form, og man kunde
da undres over, at en By som Bergen, der har nok af anselige Fosser
indenfor rimelig Rækkevidde, indtil 1910 alene brugte Dampkraft til
Elektricitetsfremstilling, og at Kristiania delvis bruger Dampkraft.
Dette bliver dog mindre uforstaaeligt, naar man ved, hvor forholdsvis
lille en Rolle selve Brændselsudgifterne spiller for Elektricitetsprisen
ved saadanne Elektricitetsværker, som væsentlig leverer Strøm til Lys
og Smaamotorer af forskellig Art i en større By. Ved store Damp-
maskiner og Dynamoer kan Kuludgiften pr. Kilowattime under fuld
Drift gaa ned til ca. 1 Øre, og selv om vi vil regne med en virkelig
Gennemsnitspris, kan denne for et større godt indrettet Værk med
ikke altfor ugunstige Forbrugsforholcl gaa ned under 2 Øre pr. afgivet
Kilowattime, eller med andre Ord til Ottendedelen af Motor-Elektrici-
tetsprisen og Attendedelen af Lys-Elektricitetsprisen i København.
Alene det Hensyn, at man slipper for Kuludgiften vil derfor under
saadanne Forhold ikke veje afgørende i Vandkraftens Vægtskaal, naar
Anlægsudgiften — til Vandbygning, Kraftværk, Kraftledning og Under-
stationer — bliver betydelig større end ved et Dampanlæg.
Sammenligningen falder imidlertid langt gunstigere ud for Vand-
kraften, naar den elektriske Energi ikke skal anvendes i spredte Smaa-
motorer og Lamper med kortvarig daglig Benyttelse, men derimod i
større samlet Mængde og hele Døgnet igennem; thi i dette Tilfælde
vilde ved et Dampanlæg Kuludgifterne blive store i Forhold til An-
lægsudgifterne, medens det ved Vandkraftsanlægget kun medfører en
ret ringe Forøgelse af Driftsudgifterne, at Turbinerne skal løbe Nat
og Dag i Stedet for kun at arbejde nogle faa Timer.
Denne Omstændighed har allerede sin Betydning ved det spredte
Motor- og Lysforbrug, idet den er Aarsag til, at man ved mange Vand-
kraftselektricitetsanlæg har indført Tarif sy stemer, i Følge hvilke For-
brugeren for hver Lampe eller Elektromotor, han har, betaler en fast
Aarspris, som retter sig efter Lampens Lysstyrke eller Motorens Heste-
kraft, men ikke efter hvor længe de er i Virksomhed. Som allerede
antydet S. 196 har en saadan fast Aarsafgift adskillige Ulemper, bl. a.
den at hæmme en rigelig Anbringelse af Lamper. I Praksis gennem-
føres Princippet da ogsaa sjældent i sin Renhed; man vil som oftest