Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRLNG 255 sætte Aarsprisen pr. 16 Lys-Glødelampe (ca. 1/20 Kilowatt) eller pr. »elektrisk Hestekraft« (% Kilowatt) hos Motorerne forskelligt efter Lampens og Motorens Anvendelse; eller man kan give Moderation, naar der anvendes Strømbegrænser (S. 196), Men i hvert Fald kan de store, stadige Forbrugere faa Energien forholdsvis billigt. T hvor høj Grad fast Aarspris begunstiger den sta- dige Forbruger ses let af et Eksempel. Er Aarsprisen 175 Kr. pr. Kilo- watt eller ca. 130 Kr. pr. elektrisk Hestekraft, vil den, der tager fuld Strøm uafbrudt i alle Aarets 8760 Timer (f. Eks. til kemisk Virksom- hed) faa hver Kilowatttime for 2 Øre. En Fabrik (f. Eks. et Spinderi), der har sine Maskiner i Gang 9 Timer daglig alle Aarets Hverdage, maa give ca. 6 Øre. Og en Mand, som har 20 16 Lys-Glødelamper, der ved at brænde samtidig bruger 1 Kilowatt, vilde komme til at give omtrent 60 Øre pr. Kilowatttime, saafremt Lampernes gennem- snitlige aarlige Brændetid var 300 Timer. Ved adskillige norske Fosser er Udbygningsforholdene saa gun- stige, at den elektriske Energi kan skaffes til en Pris af 15—30 Kr. pr. Hestekraftaar, hvilket vilde blive y2 a 1 Øre pr. Hestekrafttime for en Fabrik med 3000 Timers ensartet aarligt Arbejde. Her vilde Maskinerne med andre Ord kunne faa den bekvemme elektriske Energi for en Pris lig eller mindre end hvad den uden elektriske Mellemled vilde koste alene i Kul — altsaa andre Driftsudgifter samt Anlægs- udgifterne ikke medregnet — ved økonomisk arbejdende Dampma- skiner. Ved fuldstændig uafbrudt Brug vilde Prisen blive 1/6 til x/3 Øre pr. Hestekrafttime. Dette er saa lidt, at hvor Kullene er dyre, kunde det i alt Fald ved den laveste nævnte Pris betale sig at anvende den elektriske Energi som Varmekilde i Stedet for Kul. Selv i gunstigste Tilfælde kan Norges Elve dog næppe yde Varme ligesaa billigt som Stenkullene i de store Kuldistrikter; men mekanisk Arbejdskraft kan de give meget billigere, og til saadan kemisk Virk- somhed, som skal bruge store Energimængder i elektrisk Form, har den norske Vandkraft et stort Forspring baade for Stenkullet og for Vandkraften i de fleste andre Lande. Det er derfor ikke tomme Fan- tasterier, naar man taler om en stor Fremtid for Norge som Industri- land. Hvor stor en Vandkraft det vil være muligt at udnytte i Norge, kan ikke siges med nogen Sikkerhed; men kyndige Mænd anser ikke 6 Millioner Hestekræfter Aaret rundt for at være en overdreven An- givelse. Heraf var indtil 1909 antagelig udbygget eller under Byg- ning Anlæg for ca. 700 000 Hestekræfter — dog naturligvis ikke alt- sammen i elektriske Anlæg.