Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

22 FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID med en Glasflaske. Flasken bliver da glaselektrisk, medens Metallet bliver lakelektrisk. Men gnider man Tinnet med en Lakstang, viser det sig, at denne ikke bliver elektrisk paa samme Maade som ved Gnid- ning med Uld, men tværtimod bliver glaselektrisk, medens Metallet ogsaa denne Gang bliver lakelektrisk. Ligesom Tin forholder Amalgam sig; en amalgameret Læderlap gør baade Glas, Lak og Ebonit glas- elektriske og bliver selv lakelektrisk. Ja, man tør end ikke stole paa, at Glas, som gnides med Uld, altid bliver glaselektrisk; mat Glas bliver saaledes i Reglen lakelektrisk. Vi ser heraf, at Navnene »glaselektrisk« og »lakelektrisk« for de to elektriske Tilstande er ret vilkaariigt valgt og kun passer i enkelte Tilfælde. Da der er to Slags elektriske Tilstande, kunde man let antage, at der ogsaa maatte være to forskellige Elektricitetsstoffer, svarende til hver af de to Tilstande. En saadan Antagelse blev ogsaa tidlig gjort, og den er indtil den nyeste Tid i Reglen anvendt i elektriske Lære- bøger. Men allerede i det 18. Aarhundrede viste Franklin, at man godt kunde nøjes med at antage et enkelt Elektricitetsstof, og vi vil holde os til denne Franklins Antagelse, baade fordi den stemmer bedst med de sidste Aars Opdagelser, og fordi den i og for sig er den simpleste — maaske ikke just ved de Ting, vi i Øjeblikket beskæftiger os med, men ved den allermeste elektriske Virksomhed, som har praktisk be- tydning. Vi gaar ud fra den ovenfor fremhævede Kendsgerning, at naar to Stoffer bliver elektriske ved Gnidning med hinanden, vil altid det ene blive glaselektrisk, det andet lakelektrisk. Endvidere gaar vi ud fra, at alle Legemer indeholder Elektricitetsstof (se S. 19), naar vi f. Eks. gnider en Lakstang med en isoleret Silkeklud, kan vi da antage, at Gnidningen bringer noget Elektricitetsstof til at gaa over fra Silken til Glasset. Derved kommer begge Stofferne i en anden Tilstand end normalt; Glasset faar mere Elektricitet, Silken mindre end i den nor- male uelektriske Tilstand; den glaselektriske Tilstand skulde altsaa svare til et O ve r sku d af Elektricitet, den lakelektriske (hos Silken) til et Unders k u d. Gør vi en Hyldemarvskugle, der hænger i en Silketraad, glaselek- trisk ved Berøring med Glasset, gaar der noget Elektricitet over til den; den faar Overskud. Berører vi en anden Hyldemarvskugle med Silkekluden, tager denne derimod noget Elektricitet fra Kuglen, der saaledes faar Underskud og bliver lakelektrisk. De tiltrækker derefter, som vi ved, hinanden. Kommer de i Berøring, skulde vi vente, at den enes Overskud og den andens Underskud helt eller delvis vil ophæve hinanden, saa at de begge vender tilbage til den normale uelektriske