Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 23 Tilstand eller i alt Fald bliver svagere elektriske. Netop saaledes gaar det i Virkeligheden. Man plejer at sige, at Glasset, der jo antages at modtage Elektri- citet under Gnidningen, er blevet positiv (+) elektrisk, me- dens Silken, der afgav Elektricitet, er blevet negativ (4-) elek- trisk. Ordene glaselektrisk og lakelektrisk bliver altsaa nu erstattet af disse ny Betegnelser. Naar to uensartet elektriske Ledere ved at berøre hinanden bliver uelektriske, siger man, at den ene havde lige- saa megen »negativ Elektricitet«, som den anden havde af »positiv Elektricitet«. Det er en lignende Talemaade, som man bruger, naar man i Beregninger kalder Gæld for negativ Formue og siger, at en Formue paa + 500 Kr. (d. v. s. virkelig Formue) og en paa 4- 500 Kr. (d. v. s. saa stor Gæld) ophæver hinanden. Vi maa imidlertid lægge Mærke til, at det var ganske vilkaarligt, naar Franklin antog, at den glaselektriske Tilstand svarede til et Over- skud, den lakelektriske til et Underskud af Elektricitet; han kunde akkurat ligesaa godt have gjort den modsatte Antagelse og i Overens- stemmelse hermed ombyttet Betegnelserne positiv elektrisk og negativ elektrisk. Meget kedeligt er det, at Franklin netop gættede galt paa dette Punkt; i Følge de nyeste Opdagelser maa vi i Virkeligheden an- tage, at der gaar Elektricitetsstof (Elektroner) over fra Glasset til Sil- ken under deres Gnidning, og ikke omvendt. Men da man hidtil altid har benævnt Elektriciteten og angivet Retningen af elektriske Strømme i Overensstemmelse med Franklins Antagelse, maa vi ogsaa holde os til den og saa trøste os med, at det med Hensyn til Forstaaelsen af elektrisk Virksomhed i de allerfleste Tilfælde er ligegyldigt, om vi tæn- ker os Elektricitetsstoffet bevæge sig i den ene eller den anden Ret- ning, og om det, vi kalder positiv Elektricitet, i Virkeligheden er Over- skud eller Underskud af Elektricitet. Det kan i den Anledning anføres, at det i al Almindelighed ved Beregninger med positive og negative Størrelser er ligegyldigt, hvad man vælger at kalde positivt, hvad ne- gativt, naar blot det en Gang trufne Valg gennemføres. Man er ganske vist vant til at regne Formue for positiv og Gæld for negativ; men hvis man f. Eks er i Færd med at opgøre et Fallitbo, vilde der være god Mening i at opføre enhver Gæld som positiv og Formuen som negativ; og naar der kommer et positivt Enderesultat, ved man, at det betyder Underskud (udækket Gæld). — Et Billede kan maaske hjælpe til at anskueliggøre visse Sider af Forholdet mellem positive, negative og uelektriske Genstande: Lad os tænke os, at der ved en Strandbred er udhulet en Mængde smaa Damme, der er adskilte fra hinanden indbyrdes og fra Havet ved Sand-