Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

280 ELEKTRISK LYS Fig. 243. Elektrisk Glødelampe (naturlig Størrelse). stærkest Modstand og derfor afsætte særlig megen Varme paa disse svage Punkter, hvor Traaden daarligst taaler Overhedning. Derfor sender man, inden Traaden indsættes i Lampen, en elektrisk Strøm igennem den, medens den er anbragt i en Kasse med Petroleumsdamp el. desl.; idet Traaden bliver glødende ved Strømmen, ud- skilles der af Petroleumsdam- pen noget Kulstof, som sætter sig paa Traaden især paa de tyndeste (stærkest glødende) Ste- der Den bliver herved stærkere og jævnere, men tillige opnaar man, at den netop faar den rette Ledningsmodstand, idet en selvvirkende Strømafbryder træ- der i Virksomhed, saa snart Traadens Tykkelse og dermed Strømstyrken har naaet en be- stemt Værdi. Naar Kultraaden endelig er færdig, gælder det om at faa den anbragt i den pæreformede Glasbeholder. I dette Øjemed befæster man Kultraadens to Ender til to Metaltraade. Hver af disse Traade bestaar af en Nikkeltraad (a Fig. 245), et lille Stykke Platintraad & og en Kob- bertraad c, og der maa saaledes udføres en Række hver for sig vanskelige Forbindelser mellem Kul, Nikkel, Platin og Kobber. Det hele stikkes dernæst op i Glasbeholderen, der foreløbig, som det er vist i Fig. 244, er helt aaben forneden og ogsaa foroven har en Aabning med et Rør (til Udpump- ning af Luften). Aabningen forneden smeltes nu til, men saaledes, at Kobbertraadene stikker udenfor Glasset, medens de smaa Platin- traadsstykker kommer til at ligge i selve Glasmassen; man bruger nemlig netop det kostbare Metal Platin, fordi andre Metaller ikke egner sig til Indsmeltning i Glas. For at hindre, at Kultraaden brænder under Lampens Brug, maa