Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
ELEKTRISK LYS
sker dog ved en 16 Lys Lampe i ca. 300 Timer, ved en 25 Lys Lampe
i 180 Timer under de angivne Forudsætninger.
Til at begynde med kunde Tantallamperne ikke taale Vekselstrøm;
men nu kan de meget godt benyttes i Vekselstrømsanlæg; dog bør
her som oftest vælges 2 Watts Lamper. Ligeledes voldte det Vanske-
ligheder at fremstille Tantallamper for 220 Volt; men nu har man
Lamper for denne Spænding — med to Traadstativer i én Glasklokke
— ned til 25 Normallys’ Styrke.
Samtidig med at Tantallamperne rykkede frem for at erobre Ver-
den, svirrede der Rygter om mange nye endnu mere økonomiske Me-
taltraadslamper, som skulde være under Opsejling.
Nogle af disse nye Lamper har vel endnu ikke kunnet tage Kam-
pen op, men andre traadte snart ud i Livet, og viste, at Rygterne
havde talt sandt, idet Wattforbruget pr. Normallys blev bragt ned
til 1 Watt eller deromkring — eller med andre Ord til en Tredjedel
af Kultraadslampernes Forbrug.
Vistnok alle de »1 Watts M e t al tr aa d si a mp er«, som har
faaet praktisk Betydning, har Glødetraaden væsentlig bestaaende af
Metallet Wolfram. Vi kan derfor her med et fælles Navn betegne dem
som W olframlamperne. Men i Handelen gaar de under mange
forskellige Navne. Der er »Just-Wolframlampen« og »Kuzel-Wolfram-
lampen«, hvis »Fornavne« er Navnene paa de Mænd, som har opfundet
Traadens Fremstillingsmaade. Der er »Osramlampen«, der ligesom Os-
miumlampen er udsendt af Auerselskabet og ved sit Navn angiver
sig som Osmiumlampens Efterfølger og Arvtager. Der er »Gea-Lampen«>
der tilvirkes af det store tyske Firma »Allgemeine Elektricitätsgesell-
schaft«, — og andre Lamper, som mere direkte betegnes med det ud-
sendende Firmas Navn. Der er endvidere mange Lamper, hvis Navne
paa forskellige Maader hentyder til deres Lysevne, som »Fulguralam-
pen« (Lynlampen), »Monowattlampen« (1 Wattslampen) o. fl. — Ofte
kaldes de alle tilsammen »Metaltraadslamperne« i Modsætning til Kul-
traads- og Tantallamperne; men det er en forkastelig Sprogbrug, da
Tantallampen jo ogsaa har en Glødetraad af Metal.
Wolframglødetraadene kan ikke som Tantaltraadene fremstilles ved
Trækning; der maa anvendes andre Metoder. En af disse bestaar i,
at en Kultraad bringes i Glød i en Atmosfære bestaaende af Brint og
en dampformet Wolframforbindelse; medens Brinten træder ind i For-
bindelsen i Stedet for Wolframmetallet, slaar dette sig ned paa Kul-
traaden, og idet denne bringes til at fordampe ved stærkere Glød-
ning, bliver Wolframhylsteret tilbage som en hul Traad. Hyppigere