Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK LYS 301 bringes Metallet i meget findelt (colloidal) Tilstand og æltes med et Bindemiddel til en Slags Dej, som presses til fine Traade. En sikker Besvarelse af det Spørgsmaal, hvilken af alle Wolfram- lamperne der er den bedste, vilde kræve meget omfattende Under- søgelser, hvis Resultater tilmed kunde blive omstødt meget hurtigt, da man stadig arbejder paa at forbedre de forskellige Lamper. Den, der kom tidligst frem paa Markedet, og vel ogsaa den, der er bedst undersøgt, er Osramlampen. For 220 Volt findes den i Lys- styrker fra 1000 Normallys helt ned til 25 Lys; for 110 Volt haves den i Lysstyrker ned til 16 Lys. Medens 110 Volts Lamperne for de lavere Lysstyrker kun koster 2 Kr., er Pri- sen for 25 og 32 Lys Lamper til 220 Volt 3,50 Kr. (i 1910). Regner vi, at Wolframlamperne kun bruger 1 Watt pr. Normallys, Kultraadslamperne 3,5 Watt, skulde Forskellen i Forbruget være 2,6 Watt. For gode, holdbare Wolframlamper, som egner sig for det praktiske Liv, tør vi dog næppe sætte Wattforbruget under 1,2 Watt pr. Normallys, i alt Fald ved Spændingen 220 Volt. Men ogsaa de 220 Volts Kultraadslampers Forbrug turde maaske være sat vel lavt med 3,5 Watt, naar det tages i Fig. 265. En Osramlampe med kugleformet Beholder. Betragtning, at under Brugen gaar Lysstyrken efterhaanden ned og samtidig Wattforbruget pr. Normallys noget op; Wolframlamperne derimod lider kun en meget ringe Nedgang i Lysstyrke, inden Traa- den brænder over. Sætter vi Forskellen for 220 Volts Lamper til 2,3 Watt, vil en 25 Lys Wolframlampes Mindreforbrug være 57,5 Watt eller 0,575 Hekto- watt, hvilket ved en Pris af 3,5 Øre pr. Hektowatttime (som i Køben- havn) giver en Besparelse af 2,0 Øre i Timen. Koster Lampen 3,50 Kr. er dens Pris indvundet i mindre end 200 Brændetimer. Nu kan man imidlertid under gunstige Forhold sætte Middellevetiden for Osram- lamper og andre gode Wolframlamper til — ikke et Par hundrede — men et Par tusinde Brændetimer eller mere, som det bl. a. fremgaar af Forsøg. der er udført paa Go tersgades Elektricitetsværk af Inge- niør Borchsenius.