Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 27 dennes Omdrejning ledes stadig en Del af den dannede Elektricitet op i Metalstangen, som kaldes Konduktoren (o: Lederen), og i den opsamles der efterhaanden saa megen Elektricitet, at man kan trække en stærk Gnist af den. Snart fulgte Slag i Slag en Række Forbedringer. I Stedet for at gnide Kuglen med Hænderne anbragte man et særligt »Gnidetøj« paa Maskinen. Gnidetøjet dannedes af Læderpuder, der holdtes trykkede mod det drejende Glas, og det viste sig, at Virkningen forøgedes, naar der blev strøget et Amalgam paa Læderet (se S. 10). — Glaskuglen erstattedes først med en Glascylinder, siden med en Glasskive. — Kon- duktoren opstilledes fast paa Glasben. — Metalkæden, som i Nollets Fig, 13. Gnidningselektrisermaskine. Maskine slæbte paa Glasset, var et upraktisk Middel til at føre Elek- triciteten fra Glasset til Konduktoren. Andre lod i Stedet et Blindt Papirstrimler slæbe paa Glasset, men det viste sig, at man helt kunde undgaa en Berøring af Glasset. Det var tilstrækkeligt at forbinde Kon- duktoren med en Metalstang, som var anbragt tæt ved Glasset og vendte en Række fine Spidser ind imod det; naar der kun var et ganske lille Mellemrum mellem disse Spidser og Glasset, gik Elektrici- teten fra Glasset gennem Spidserne over til Metalstangen og Konduk- toren. (I Fabrikker har man undertiden paa lignende Maade anvendt Spidser, der forbindes med en Vandledning, til at aflede Elektriciteten fra Drivremme, der blev elektriske under Maskinernes Gang.) Gennem disse forskellige Fremskridt var man allerede i det 18. Aarh. i Hovedsagen naaet til den Elektrisermaskine, som almindelig