Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

28 FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID anvendtes lige op til vor Tid, og som først i de allersidste Aar er ved at blive fortrængt af andre Former, hvor Elektriciteten ikke frem- bringes ved Gnidning. Fig. 13 viser en almindelig Form af Gnidnings- elektrisermaskinen. Her er m Gnidetøjet, a et Haands ving, ved hvilket Glasskiven drejes rundt i samme Retning som Viserne paa et Ur. Det gnedne Glas bevæger sig da i Begyndelsen under en til Gnidetøjet fæstet Skærm af fernise- ret Tøj; denne beskytter Glasset mod Elektrici- tetstab til Luften, indtil det kommer hen i Nær- heden af n, der er den ene Gren af en Metalgaf- fel, som griber om Glas- skiven og vender Spidser ind imod den. Elektrici- Fig. 14. Gnist fra en Elektrisermaskines Konduktor. teten gaar gennem Spidserne og Gaflen over til Konduktoren B. Gnide- tøjet er ogsaa forbundet med en Konduktor A, og medens Glasset og B bliver positiv elektrisk vil Gnidetøjet og A blive negativ elek- trisk, med mindre A er sat i ledende Forbindelse med Jorden f. Eks. derved, at en Metalkæde er ført ned til Gulvet eller til ot Vandrør. Begge Konduktorer staar paa Glasben. \ i kan sige, at Klektrisermaskinens Glasskive under Drejningen tager Elektricitet fra Konduktoren A og fører den over til B, saa at B faar voksende Overskud af Elektricitet og dermed større og større positiv elektrisk Spænding, A til- svarende Under- skud og negativ elektrisk Spæn- ding, med min- dre ,A staar i le- dende Forbindel- se med Jorden, saa at der fra denne stadig kan Fig. 15. Gnist fra en Elektrisermaskines Konduktor. strømme ny Elektricitet op til A til Erstatning for det, Glasskiven tager fra den. Elektriciteten vil, naar Spændingsforskellen mellem B og A bliver stor, søge at gaa tilbage fra B til A langs Glasskiven, og derfor naar man snart til en Grænse for B’s positive og A’s negative Spænding. Naar A afledes, kan B opnaa større Spænding, end naar