Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS 73 godt isoleret tredje Skinne; Strømmen kunde da gaa fra Dynamoen ad Midterskinnen og gennem en paa Skinnen glidende Kobberkost til Elektromotoren og fra denne gennem Hjulene og Køreskinnerne tilbage til Dynamoen. Saa uanselig denne (Jdstillingsbane end var, vakte den dog stor Opmærksomhed; Folk strømmede til for at se og prøve dette For- varsel om en Omvæltning paa Samfærdselsmidlernes Omraade, og i Sommerens Løb kørte henimod 100 000 Mennesker rundt paa den lille Skinnekreds. I Løbet af de følgende Aar blev der hist og her i Evropa udført nogle smaa elektriske Baneanlæg til praktisk Brug dels efter et lig- nende System som I dstillingsbanen, dels med en Tilledningstraad Fig. 66. Det første elektriske Tog. eller -skinne i Luften i Stedet for en Tilledningsskinne nede paa Jor- den. Men det var Amerikanerne, der fik sat Fart i Sagen. De udfor- mede den elektriske Kørsel saaledes i Enkelthederne, at den uden Vanskelighed kunde anvendes paa Sporveje i Byernes Gader og her tage Kampen op med Hestekørslen. I 1890 fandtes der i De forenede Stater Hestesporveje med en samlet Længde af over 1200 danske Mil og 300 Mil Sporveje med elektrisk Drift; men i 1902 var Hestespor- vejenes Længde gaaet ned til 50 Mil, de elektriske Sporvejes op til 4—5000 Mil, en Længde, der ikke er meget mindre end Jordens Om- kreds. Ogsaa i Evropas Byer har Elektriciteten nu næsten for trængt Hesten fra Sporvejene. Blandt andet fordi man frygtede for, at Ledningstraade i Luften skulde skæmme Gadernes Udseende, indførte man i flere Byer til at begynde med »Akkumulatorsporvogne«, hvis Elektromotorer fik Strøm fra et i Vognen anbragt Akkumulator batteri. Men Batterierne gjorde Vognene tunge og klodsede og fremkaldte desuden Syrelugt; end- videre besværede det Driften, at Vognene maatte holde stille i den temmelig lange Tid, der gik med til at lade Batteriet fra Elektricitets-