Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS 79 ødelæggende Virkninger; han har paavist, at disse udebliver eller i alt Fald formindskes stærkt, naar Sporve jsstr ømmen es Retning æn- dres med visse Mellemrum — f. Eks. 1 Gang i Døgnet. Det Jærn eller Bly, som de vagabonderende Strømme tagei fra Rør og Kabler, naar de gaar den ene Vej, vil de da føre tilbage igen, naar de skifter Ret- ning. For Sporvognenes Fremdrift er det ligegyldigt, om Strømmen sendes ud gennem Køretraaden og tilbage gennem Skinnerne eller om- vendt, og for den Sags Skyld kan Strømmen altsaa godt vendes. Der er imidlertid andre Vanskeligheder forbundet med Anvendelsen af denne tiltalende Fremgangsmaade, som derfor foreløbig ikke er ført ud i Praksis. De vagabonderende Sporvejsstrømme er ogsaa yderst generende for Laboratorier eller Observatorier, hvor der skal foretages fine Maa- linger af Jordmagnetismen, idet Vagabondstrømmene paavirker Mag- netnaalenes Stillinger; selv mange Kilometer fra en Sporvejslinje kan Forstyrrelsen undertiden mærkes. Ogsaa den umiddelbare Virkning af de ikke vagabonderende Strømme kan forstyrre saadanne Maalinger; selv om Strømmene i Køretraad og i Skinner overalt var modsat rettede og lige stærke — hvad der ikke altid er Tilfældet (se f. Eks. Fig. 70) — vilde deres Virkninger paa Magnetnaale i Nærheden ikke helt ophæve hinanden, da der er en ikke saa ringe Afstand mellem Traad og Skinne. De magnetiske Observationer har derfor mange Ste- der maattet flygte for elektriske Sporvejsanlæg; de, der findes i Køben- havn, er saaledes flyttede ud til Rude Skov ved Holte. Forøvrigt har Stærkstrømsteknikkens Fremgang i det hele taget ofte voldt Vanske- ligheder for Udførelsen af nøjagtige elektriske og magnetiske Maa- linger; paa elektriske Laboratorier maa man i mange Tilfælde benytte »Pansergalvanometre«, der af et Jærnhylster beskyttes mod Paavirk- ning af stærke Strømme i Nærheden. Vi skal nu dvæle lidt ved selve de elektriske Sporvognes Indret- ning. Der er for det første Kørestangen paa Taget. Den er anbragt saa- ledes, at den ved Hjælp af en til Rullen fastgjort Snor kan svinges rundt, naar Vognen skal skifte Køreretning. Idet Stangen saaledes er drejelig og Kontaktrullen ligesaa, kan Rullen godt følge Traaden, selv om denne ikke forløber over Midten af Vognen. Dette kan den naturligvis ikke gøre overalt i Krumninger, skønt man ved tættere Bæremaster og paa passende Maade anbragte Spændetraade søger at gøre Afvigelserne smaa. Det kan ske, at Kontaktrullen springer af Køretraaden, og der hører da nogen Øvelse til hurtigt at trække Stangen saaledes i Stilling,