Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

78 ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS som Tilbageledning for Strømmen. Da Skinnerne imidlertid ikke er isolerede fra Jorden, hvori de ligger, kan en Del af Elektriciteten slippe ud af Skinnerne og vandre tilbage til Elektricitetsværket ad andre Veje. Denne Elektricitet, som saaledes flakker om paa egen Haand, kan gøre megen Skade. Den har stor Tilbøjelighed til at gaa ind i et Vandrør eller Gasrør, følge denne godt ledende Vej en lang Stræk- ning for saa maaske at gaa ud af dette Rør og over i et andet endnu mere tillokkende Vandrør eller smutte tilbage i Skinnerne et Sted, hvor den elektriske Spænding er lavere end ved Udgangspunktet; paa det Sted, hvor en saadan »vagabonderende« elektrisk Strøm træder ud af et Vandrør, opløses imidlertid Rørets Jærn, og føres med Strømmen ud i Jorden, idet her som overalt for elek- triske Strømmes kemiske Virkning gælder den Regel, at Metal føres i Strømmens Retning (se S. 54 Bd. I). Paa denne Maade kan der efter- haanden ædes Huller i Vand- eller Gasrør; ogsaa underjordiske elek- triske Kabler kan ødelægges af Vagabondstrømmene. Man kan da for- staa, at der er blevet sat meget Arbejde ind paa at bekæmpe dette V agabonduvæsen. Det sikreste Middel hertil er helt at undlade at benytte Skinnerne som Tilbageledning. Dette kan ske derved, at der over Sporet an- bringes to Køretraade, hvoraf den ene er Plusleder, den anden Minus- leder; Vognen maa da ogsaa have to Kørestænger. Denne Fremgangs- maade benyttes flere Steder, hvor særlige Grunde taler derfor; i Kø- benhavn er der saaledes dobbelt Køretraad i Gotersgade, hvor det derværende Elektricitetsværks Kabler nødig maatte udsættes for Vaga- bondernes Angreb, samt i flere andre Gader, hvor de underjordiske Rør eller Kabler ligger særlig tæt. Naar dobbelt Køretraad ikke an- vendes i langt større Udstrækning, skyldes det vistnok mindre Be- kostningshensynet end de Vanskeligheder, som opstaar ved Kryds- ningspunkter for flere Sporvejslinjer. Anvendes kun én Køretraad, kan Vagabonderingen ikke helt und- gaas; men den kan indskrænkes meget derved, at der i Kablerne til Fødepunkterne ikke blot indlægges en Plusleder til Køretraaden, men ogsaa en Minusleder, som forbindes med Skinnerne, saa at Elektrici- teten alt saa fra mange Punkter af Ledningsnettet kan gaa tilbage til Elektricitetsværkerne gennem Fødekablerne. Denne Fremgangs- maade benyttes ved det københavnske Sporvejsnet taget i snævrere Forstand; ved de frederiksbergske Sporveje tjener Skinnerne alene som Tilbageledning. Professor Absalon Larsen ved Polyteknisk Læreanstalt i København har angivet et andet Middel til at indskrænke Vagabondstrømmenes