Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS at Rullen atter tager fat. 1 nogle Byer (f. Eks. i Trond- hjem og i Aarhus) bruges der- for i Stedet for en Stang med Rulle en »Kontaktbøjle«, som den man ser i Fig. 72. Selv ved stærke Svingninger af Vognen kan Bøjlens brede Overdel ikke glide bort fra Køretraaden; men denne sli- des stærkere end, hvor der anvendes Kontaktrulle. Fra Kørestangen (eller 80 Fig. 72. Sporvogn med Kontaktbøjle. Kontaktbøjlen) er der lagt Ledninger langs Vogn taget. Strømmen kan dele sig mellem flere Ledningsgrene, nemlig to eller tre til Lamperne i Hovedvognen og i Bi- eller Tilhængsvognen, hvis en saadan benyttes, samt én, der fører selve Driftsstrømmen. Sidstnævnte Ledningsgren er i Reglen ført ned gennem en af Vognens Hjørnestolper. Dels umid- delbart under Taget, dels under Vognbunden passerer Strømmen gen- nem Afbrydere, Smeltesikring og Lynafleder. Den gaar derefter hen til en Igangsætnings- og Reguleringsindretning paa den forreste af Vognens Perroner; er Vognen indrettet til at køre i begge Retninger, findes der en saadan Igangsætter, Strømfordeler, Regulator, »Kon- trolle.« — eller hvad man nu vil kalde den — paa hver Perron. Fra Igangsætteren udgaar et helt Bundt af Ledninger, dels til Regule- ringsmodstande, dels til Motorerne, der er anbragt paa Undervognen som vist i Fig. 73, hvor de to Kasser med Hanke indeholder Motorerne Fig. 73. Underdelen af en Sporvogn.