Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
84 ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS takterne. Naar Vognen forlader en Kontakt, falder Jærnstykket atter ned og gør Gadekontakten strømløs; men det skete til at begynde med ikke sjældent, at Heste blev dræbt ved at træde paa Kontak- terne, idet Jærnstykket var blevet siddende. De elektriske Sporvogne har vist sig at være ypperlige Afløsere af Hestesporvognene; idet de kan befordre flere Mennesker og køre langt hurtigere, har de saa at sige forkortet Afstandene mellem de forskellige Bykvarterer; de har derved som tidligere fremhævet gjort det muligt for mange Mennesker at flytte fra Byens Indre ud til For- stæder, ja til Dels endog til landlige Villakvarterer helt udenfor Byen. Imidlertid kan det ikke være andet end, at et Køretøj, der skal for- liges om Gaden med almindelige Vogne, Cykler og Fodgængere, maa nøjes med en Kørehastighed betydeligt under, hvad der tillades paa Jærnbaner, som alene er forbeholdt en planmæssig Skinnekørsel; des- uden begrænses Kørehastigheden stærkt ved Kravene om Stoppe- steder med korte Mellemrum. Derfor kunde Indførelse af elektrisk Drift paa Sporvejene ikke overflødiggøre særlige Bybaner, som dem, der i London, New York, Paris, Berlin og andre Millionbyer til- vejebringer en hurtig Forbindelse mellem milevidt adskilte Bydele. Men ligesaa vist som den elektriske Drift er Hestedriften over- legen i Gaderne, ligesaa vist er den Dampdriften overlegen paa disse Bybaner. At Røgen forsvinder og Støjen formindskes, er allerede en ikke ringe Fordel ved den elektriske Drift, men langt vigtigere er det, at den muliggør en meget bedre Ordning af Trafikken, idet tal- rige smaa Tog kan træde i Stedet for færre store Tog; en saadan For- øgelse af Togenes Hyppighed uden tilsvarende Formindskelse af deres Hurtighed, er selvfølgelig en overordentlig stor Vinding for Sam- kvemmet. Grunden til, at den elektriske Drift begunstiger hyppige Tog, er let at se. Et Damptog maa medføre et helt Dampkraftsanlæg; foruden selve Motoren, der driver Hjulene — d. v. s. den egentlige Dampma- skine —, maa der findes Kedel med Fyrrum og Skorsten samt Kul og Vand; alt dette maa anbringes paa 1 eller 2 særlige Køretøjer — Lokomotiv og Tender —, som ikke kan optage Passagerer, og der kræves to Mand — Lokomotivfører og Fyrbøder — til at passe det. Da nu tilmed smaa Lokomotiver arbejder mindre økonomisk end store, er det indlysende, at talrige smaa Tog vilde volde meget større Udgifter end nogle faa med mange Vogne hægtede til ét Lokomotiv. — Ved den elektriske Kørsel stiller Sagen sig ganske anderledes. Her skal kun selve de elektriske Motorer medføres; Kraften sendes dem inde fra Elektricitetsværkets faste Dampkraftsanlæg; endvidere kan