Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS 85 Motorerne anbringes under Passagervognene, og det bliver ikke ufor- holdsmæssigt kostbart at forsyne de fleste eller alle Vogne med Mo- torer. Mange Motorvogne (og eventuelt nogle Tilhængsvogne) kan i og for sig godt forenes til et langt Tog, og der kan tilvejebringes saa- danne elektriske Forbindelser mellem dem, at Elektromotorerne i dem alle styres ved en enkelt Kørenøgle af en Vognstyrer paa den forreste Vogn. Men Kraftforbruget bliver ikke væsentlig større, om man lader hver Motorvogn køre for sig, ja, en saadan stærkt gennem- ført Deling er ovenikøbet heldig for Elektricitetsværkets Drift, da Kraftforbruget bliver jævnest fordelt paa denne Maade. Den elektriske Drift tillader ogsaa et ret rigeligt Antal Holde- pladser, uden at Kørehastigheden lider for stærkt derved, idet nemlig de elektriske Tog hurtigere end Damptog kan faa fuld Fart efter en Standsning. Til Dels hidrører dette fra, at en Elektromotor, som blot ved Kørenøglens Drejning kan hente mer eller mindre Arbejdskraft inde fra Elektricitetsværkets rige Kraftforraad, lettere kan udfolde en meget stor Kraft under Igangsætningen end et Damplokomotivs Maskine, der maa tage Kraften fra den medførte Dampkedel; men tillige er det af stor Betydning, at den elektriske Drivkraft virker umiddelbart paa alle eller de fleste Vognhjul, medens en Lokomotiv- dampmaskine kun tager fat i ét, to eller allerhøjst 3 Hjulpar; idet disse faa Hjul ved deres Tryk bagud paa Skinnerne skal trække hele Toget frem, kan der let blive stillet saa store Krav til dem, at de glider paa Skinnerne, og dermed er Grænsen for Lokomotivets Kraft- ydelse naaet, selv om Dampmaskinen er nok saa kraftig. For at en stærk Maskines Kraft skal kunne udnyttes fuldt ud, maa Lokomo- tivet være saa tungt, at Hjulene hindres i at glide; men paa den an den Side er det naturligvis, naar et Tog hurtigt skal sættes i Fart, heldigst, at det er saa let som muligt. — Ogsaa med Hensyn til hurtig Standsning har de elektriske Tog store Fortrin for Damp- togene (se S. 82). Paa Grund af det større Herredømme man saaledes har over de smaa lette elektriske Tog, tør man tillade en hurtigere Togfølge ved elektrisk Drift end ved Dampdrift. I denne Henseende er det imid- lertid ogsaa af Betydning, at man let kan knytte betryggende, selv- virkende Signal og Sikringsmidler til elektrisk Kørsel. Et lille Eks- empel paa, hvorledes noget saadant kan ordnes, kan vi hente fra den elektriske Sporvej til Klampenborg ad Strandvejen. Denne Sporvej er paa sin nordligste Strækning enkeltsporet med Vigespor i ret store Afstande, saa at man ikke overalt kan se fra det ene til det næste, og det maa derfor ved Signaler forhindres, at Vogne fra to Sider mødes