Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS
mellem Vigesporene. Dette opnaas ved Hjælp af røde eller grønne
elektriske Glødelamper, som tændes af Vognene selv. Lad os f. Eks.
antage, at en Vogn kommer Syd fra til Enkeltsporstrækningens første
Vigespor (lidt Nord for Charlottenlund Skov), og at her ikke er tændt
nogen Lanterne. Vognen kan da frit køre videre; men inden den for-
lader Vigesporet, vil Vingerne paa dens Kontaktrulle slaa til en lille
over Køretraaden ophængt Bøjle og derved et Øjeblik slutte en Strøm,
som atter ved at paavirke en elektromagnetisk Strømslutter slutter
en anden Strøm gennem en grøn og en .ød Signallanterne. Den grønne
Lanterne befinder sig umiddelbart Nord for Vigesporet og tjener dels
til at vise Vognstyreren, at Signalindretningen er i Orden, dels til fore-
løbig at standse en efterfølgende Vogn. Den røde Lanterne er deri-
mod anbragt langt forude ved det næste Vigespor (ved Skovshovedvej)
og forbyder Nord fra kommende Vogne at passere dette. Naar nu
den Vogn, vi betragter, naar hen til det næste Vigespor, vil Kontakt-
rullens Vinger her træffe en Bøjle, ved hvis Udsving Strømmen gen-
nem de to omtalte Lanterner afbrydes, saa at de slukkes og frigiver
den Enkeltsporstrækning, Vognen har forladt: men tillige rammes,
inden Vognen forlader Vigesporet, en anden Bøjle, hvorved en grøn
Lanterne paa Stedet og en rød Lanterne ved det tredje Vigespor bli-
ver tændt; og saaledes fremdeles. Vogne Nord fra træffer ved Vige-
sporene andre Bøjler, hvorved andre Lanterner tændes eller slukkes.
— Paa denne Maade holder Sporvognene altid Enkeltsporstrækningen
foran sig og bag sig fri for andre Sporvogne.
Ved de grønne Signallanterner, der dækker Vognens Ryg, frem-
kommer et Bloksystem, som ligner det S. 97—99 Bd. I beskrevne,
men ikke kræver Banevogtere. Selvvirkende Bloksystemer med for-
skelligt farvede elektriske Signallamper er i langt større Omfang end
paa Strandvejen indført paa elektriske Bybaner med større, hur-
tigere og hyppigere Tog — f. Eks. paa New Yorks underjordiske Bane,
hvor desuden Strømmen til Motorerne afbrydes og Vognene bremses,
hvis Vognstyreren ikke respekterer Signalerne.
Ogsaa andre selvvirkende Signaler, som ikke har noget med Sikker-
hedstjenesten at gøre, kan bringes i Virksomhed paa elektriske Baner.
Den norske Værkfører Ole Løken har saaledes opfundet en selvvir-
kende Stationsmelder. Skal denne anvendes paa en Sporvejslinje, an-
bringes der mellem Stoppestederne paa passende Steder oppe ved
Køretraaden Kontaktindretninger, som ved Vognens Forbifart sender
Strøm fra Køretraaden ned gennem en isoleret Ledning langs Køre-
stangen og til Skinnerne gennem en i Vognen anbragt elektromag-
netisk Mekanik; denne bringer da Navnet paa næste Stoppested til