Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS 87 at træde frem bag en Rude i Stedet for Navnet paa det Stop- pested, Vognen sidst forlod. Til de i det foregaaende fremhævede Fordele ved elek- trisk Kørsel paa Bybaner kom- mer endnu den Omstændighed, at den muliggør ejendommelige Baneanlæg, som daar lig kunde passe for Dampdrift. Allerede ved Dampbanerne har man en- kelte Steder for at undgaa Kon- flikt med Gadefærdslen søgt op i Luften over dem eller ned i Jorden under dem; men begge disse Fremgangsmaader kan meget lettere sættes i Værk ved elek- Fig. 78. Bærestøtte for en planlagt Hængebane i Berlin. triske Baner. En »Højbane« eller »Luftbane«, ad hvilken lange, tunge Damptog skal kunne køre hen over Gadefærdselen, maa saaledes bygges be- tydeligt sværere, end det er nødvendigt ved en Luftbane foi elektrisk Drift; navnlig gælder dette, naar man i Stedet for at lade de elek- triske Vogne løbe ovenpaa to Skinner lader dem være ophængt unde- en enkelt Skinne, paa hvilken Hjulene ruller. Hvorledes dette kan ordnes, fremgaar af Fig. 77 og 78. Det første Billede viser et Parti af en énskinnet Hængebane, som i flere Aar har været i Drift i Barmen-Elberfeld i Tyskland; Bane- linjen, som har to Spor, er befæstet til Skraastøtter, der skræver over en Flod; den Vogn, som ses at køre paa det ene Spor, bæres af to buede Arme, der er fast- gjort til Hjulstel med Elektromotorer over Skinnen. Der har ogsaa været Planer fremme om i Berlin at bygge en saadan Bane; i nogle Gader skulde begge Spor bæres af en enkelt Række Bærestøtter midt i Gaden; nede i denne skulde der under Hængebane- vognene køre elektriske Sporvogne, som antydet i Fig. 78. Foi Baner, der skal anlægges i Tunne- ler. er det af særlig Betydning, at elektri- ske Tog ikke har Skorstene og ikke giver