Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS 89 Fig. 80. Elektrisk Godsbefordring under Chikago. Enkeltspor; disse sidste gaar hen til Kvarterets store Forretningshuse og Varelagre, hvor Varerne befordres op eller ned ved Elevator. I Fig. 80 ses to Godstog trukne af elektriske Lokomotiver i Færd med at komme ud af Sidetunneler. Da Tunnelerne paa dette Sted har stærk Hældning, griber Lokomotiverne her ved Tandhjul ind i en Tandstang mellem Køreskinnerne; denne tandede Skinne er isoleret og tjener som Tilledning for Strømmen, men andre Steder anvendes Køretraad. — Det angives, at der gennem Tunnelerne daglig be- fordres langt over 100 000 Tons (200 Millioner Pund) fra og til Bane- gaardene. Af ejendommelige elek- triske Bybaner kan endnu nævnes det »rullende Fortov«, som gjorde Tjeneste paa Ver- densudstillingen i Paris i 1900. Det bestod af to jævnsides løbende, aldrig standsende »Transportbaand« (smign. S. 49) med forskellig Hastighed; fra faste Platformer kunde man uden Vanskelighed træde op paa det langsomt løbende Baand og fra dette paa det andet. Selv om man ikke ligefrem vil anlægge rullende Fortove i Byernes Gader, er det ikke usandsynligt, at denne Slags Baner vil finde Anvendelse adskillige Steder, hvor det gælde,, om at magte en overvældende stærk Færdsel. For New York er der saaledes projekteret et underjordisk rullende Foitov., bestaaende af 4 Transportbaand med voksende Hastighed fra det yderste, man først træder op paa, til det inderste, hvor der an- bringes Bænke. Endelig skal her ogsaa omtales Brennans mærkelige Enskinnebane, hvor Vognen kører helt ovenpaa en enkelt Skinne og holdes fra at vælte ved et Par tunge hurtigt drejende Snurrer. Dette System er vel ikke udelukkende bestemt til at anvendes til Bybaner med elektrisk Drift; ved det første større Forsøg, Brennan udførte — i Foraaret 1910 — var det en Eksplosionsmotor, der drev Forsøgsvognen; men det er dog rimeligt, at den nye Banetype først vil blive for- søgt i Praksis som elektrisk Sporvogn. Og i hvert Fald maa der anvendes Elektromotorer til det Arbejde at holde Snurrerne i Gang.