Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS
89
Fig. 80. Elektrisk Godsbefordring under Chikago.
Enkeltspor; disse sidste gaar hen til Kvarterets store Forretningshuse
og Varelagre, hvor Varerne befordres op eller ned ved Elevator. I
Fig. 80 ses to Godstog trukne af elektriske Lokomotiver i Færd med
at komme ud af Sidetunneler. Da Tunnelerne paa dette Sted har
stærk Hældning, griber Lokomotiverne her ved Tandhjul ind i en
Tandstang mellem Køreskinnerne; denne tandede Skinne er isoleret
og tjener som Tilledning for Strømmen, men andre Steder anvendes
Køretraad. — Det angives, at der gennem Tunnelerne daglig be-
fordres langt over 100 000 Tons (200 Millioner Pund) fra og til Bane-
gaardene.
Af ejendommelige elek-
triske Bybaner kan endnu
nævnes det »rullende Fortov«,
som gjorde Tjeneste paa Ver-
densudstillingen i Paris i 1900.
Det bestod af to jævnsides
løbende, aldrig standsende
»Transportbaand« (smign. S.
49) med forskellig Hastighed;
fra faste Platformer kunde
man uden Vanskelighed træde
op paa det langsomt løbende
Baand og fra dette paa det
andet. Selv om man ikke
ligefrem vil anlægge rullende Fortove i Byernes Gader, er det ikke
usandsynligt, at denne Slags Baner vil finde Anvendelse adskillige
Steder, hvor det gælde,, om at magte en overvældende stærk Færdsel.
For New York er der saaledes projekteret et underjordisk rullende
Foitov., bestaaende af 4 Transportbaand med voksende Hastighed fra
det yderste, man først træder op paa, til det inderste, hvor der an-
bringes Bænke.
Endelig skal her ogsaa omtales Brennans mærkelige Enskinnebane,
hvor Vognen kører helt ovenpaa en enkelt Skinne og holdes fra at
vælte ved et Par tunge hurtigt drejende Snurrer. Dette System er vel
ikke udelukkende bestemt til at anvendes til Bybaner med elektrisk
Drift; ved det første større Forsøg, Brennan udførte — i Foraaret
1910 — var det en Eksplosionsmotor, der drev Forsøgsvognen;
men det er dog rimeligt, at den nye Banetype først vil blive for-
søgt i Praksis som elektrisk Sporvogn. Og i hvert Fald maa der
anvendes Elektromotorer til det Arbejde at holde Snurrerne i
Gang.