Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS
op til den gennem de elektriske Ledninger. 400 Hestekræfter kan hvert
af Jomfrubanens Lokomotiver ad denne Vej drage til sig fra Elek-
tricitetsværket; og dog bestaar hvert Tog kun af en enkelt — med
Lokomotivet delvis sammenbygget — Vogn. Naturligvis bringer de
elektriske Ledninger ogsaa Lys til Stationerne, af hvilke de øverste
— saa vel som selve Banens øveiste Del — er udsprængt i Fjældet;
ved en af dem er anbragt en mægtig elektrisk Lyskaster, som med
et Straalebundt af 100 Millioner Normallys’ Styrke belyser Fjældene
rundt omkring og selv kan ses i 20 Mils Afstand som en stor lysende
Stjærne. Det storslaaede Baneanlæg er allerede for nogle Aar siden
ført op til en Højde af over 3000 Meter. For Tiden arbejdes der paa
en Tunnel, som skal gaa 7 Kilometer gennem Fjældet og munde ud
i en Højde af 3400 Meter, og i Aarenes Løb skal Banen føres til Top-
pen af »Jomfruen«; det allersidste Stykke op til Toppen skal den alpe-
rej sende dog tilbagelægge ved en elektrisk Elevator. — Idet Elek-
tricitetsværket drives ved Vandkraft fra en Bjærgbæk kan vi sige;
at Drivkraften til Togene ydes af Bjærgets Sne i Stedet for af Stenkul.
Ikke blot i Højfjældsegnene ved »Jomfruen«, men mange andre
Steder i det bjærgrige Svejts har man anlagt elektriske Baner, fordi
Vandkraft er let at skaffe, men Stenkul dyrt, fordi den livlige Turist-
trafik kræver hyppige Tog, og fordi smaa elektriske Tog, der faar
Drivkraft ude fra efter Øjeblikkets Behov, lettere end lange Damp-
tog kan overvinde ret betydelige Stigninger. Et smukt Eksempel paa,
hvad dette kan have at sige for et Baneanlæg, kan hentes fra
Lötschenberg-Banen (Frutigen-Brieg). Her kom Valget til at staa
mellem en Linje, der var egnet for Dampdrift, hvorved der kun kunde
tillades en Stigning af 1,5 Meter paa 100 Meter, og en anden for
elektrisk Drift beregnet Linje, hvor der kunde tillades en Stigning
af 3,5 Procent. Den første Linje vilde faa en Længde af 21,5 Kilometer,
medens den anden kunde gøres 8 Km. kortere, og Anlægsomkost-
ningerne ansloges til at blive 16 Millioner Kr. mere for Damplinjen
end for den elektriske Linje, hvilken sidste derfor blev foretrukket.
Af stor Betydning i bakkede Egne er det ogsaa, at man ved elek-
trisk Drift kan indrette det saaledes, at den Arbejdskraft, som med-
gaar til at løfte et Tog, naar det kører op ad Bakke, til Dels kan til-
bagegives af Toget, naar det kører ned ad Bakke. Naar Kørehastig-
heden overskrider en vis Grænse, kan Togets Elektromotorer nemlig
virke som Dynamoer,, der hjælper Elektricitetsværkets Dynamoer med
at frembringe Strøm — de giver Strøm tilbage til Ledningsnettet i
Stedet for at tage Strøm fra det, siger man. Paa denne Maade kan
Tog, der kører nedad, i Stedet for selv at køre løbsk eller lave Varme