Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK KORSEL OG SEJLADS 93 i Bremseapparater, hjælpe til at trække andre Tog — maaske i Miles Afstand — op ad Bakke. At noget saadant kan lade sig gøre, er let at forstaa, dersom Elektromotorerne er indrettet som beskrevet Side 29—31 (Shuntmotorer for Jævnstrøm); thi naar Elektromotorankerets Omløbshastighed under Farten nedad Bakke naar en vis Størrelse, bliver jo »Modspændingen« ligesaa stor som Netspændingen, og ved endnu større Fart faar Modspændingen Overtaget, saa at Elektro- motoren nu ligesom Elektricitetsværkets Dynamoer sender Strøm fra Minus- til Plusleder. Ogsaa de ved Trefaseanlæg anvendte Drejestrøms- motorer kan give Strøm tilbage til Nettet. Ved andre Systemer stiller der sig imidlertid for- skellige Vanskelighe- der i Vejen for en saa- dan Ordning; ved al- mindelig Sporvejskør- sel, hvorved der an- vendes Seriemotorer, gives der saaledes ikke Strøm tilbage til Net- tet. I England blev der dog for nogle Aar siden udført Forsøg med elektriske Spor- vogne, der kunde af- give Arbejdskraft til ikke blot naar de kørte ned ad Bakke, men ogsaa naar de mindskede Fart; men nogen større Udbredelse har denne Fremgangsmaade dog næppe faaet ved Sporvejskørsel. Ikke alene som Bjærgbestiger, men ogsaa som Hurtigløber er det elektriske Tog Damptoget overlegent. En af Grundene hertil er den, at Maskinens Stempelslag bringer et Damplokomotiv til at støde, hoppe og slingre, medens Elektromotorens regelmæssige Omdrejning ikke giver Anledning til noget saadant. Ved en Kørehastighed af 120 Kilometer (16 Mil) i Timen bliver Lokomotivets Stød o. s. v. saa stærke, at man er nærved Grænsen for det tilladelige. Derimod blev det ved storslaaede Hurtigkørselsforsøg, som for nogle Aar siden udførtes paa en Banestrækning ved Berlin, godtgjort, at man ved elektrisk Kørsel uden Fare kunde gaa op over 200 Kilometer i Timen. Den største Fart, som opnaaedes, var 210 Kilometer (28 Mil), og dei var ingen Grund til at antage, at man ikke kunde naa endnu højere op. Fig. 88. Afdækket elektrisk Lokomotiv til Jomfrubanen. Øverst ses en Cylinder, som indeholder Reguleringsmodstand o. desl. andre Sporvogne eller til Elektricitetsværket,