Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISK KORSEL OG SEJLADS
93
i Bremseapparater, hjælpe til at trække andre Tog — maaske i Miles
Afstand — op ad Bakke. At noget saadant kan lade sig gøre, er let
at forstaa, dersom Elektromotorerne er indrettet som beskrevet Side
29—31 (Shuntmotorer for Jævnstrøm); thi naar Elektromotorankerets
Omløbshastighed under Farten nedad Bakke naar en vis Størrelse,
bliver jo »Modspændingen« ligesaa stor som Netspændingen, og ved
endnu større Fart faar Modspændingen Overtaget, saa at Elektro-
motoren nu ligesom Elektricitetsværkets Dynamoer sender Strøm fra
Minus- til Plusleder. Ogsaa de ved Trefaseanlæg anvendte Drejestrøms-
motorer kan give Strøm tilbage til Nettet. Ved andre Systemer stiller
der sig imidlertid for-
skellige Vanskelighe-
der i Vejen for en saa-
dan Ordning; ved al-
mindelig Sporvejskør-
sel, hvorved der an-
vendes Seriemotorer,
gives der saaledes ikke
Strøm tilbage til Net-
tet. I England blev
der dog for nogle Aar
siden udført Forsøg
med elektriske Spor-
vogne, der kunde af-
give Arbejdskraft til
ikke blot naar de kørte ned ad Bakke, men ogsaa naar de mindskede
Fart; men nogen større Udbredelse har denne Fremgangsmaade dog
næppe faaet ved Sporvejskørsel.
Ikke alene som Bjærgbestiger, men ogsaa som Hurtigløber er det
elektriske Tog Damptoget overlegent. En af Grundene hertil er den,
at Maskinens Stempelslag bringer et Damplokomotiv til at støde,
hoppe og slingre, medens Elektromotorens regelmæssige Omdrejning
ikke giver Anledning til noget saadant. Ved en Kørehastighed af
120 Kilometer (16 Mil) i Timen bliver Lokomotivets Stød o. s. v. saa
stærke, at man er nærved Grænsen for det tilladelige. Derimod blev
det ved storslaaede Hurtigkørselsforsøg, som for nogle Aar
siden udførtes paa en Banestrækning ved Berlin, godtgjort, at man
ved elektrisk Kørsel uden Fare kunde gaa op over 200 Kilometer i
Timen. Den største Fart, som opnaaedes, var 210 Kilometer (28 Mil),
og dei var ingen Grund til at antage, at man ikke kunde naa endnu
højere op.
Fig. 88. Afdækket elektrisk Lokomotiv til Jomfrubanen. Øverst ses
en Cylinder, som indeholder Reguleringsmodstand o. desl.
andre Sporvogne eller til Elektricitetsværket,