Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS 97 I det omtalte Lokomotiv omformedes den højspændte Vekselstrøm ved roterende Omformere (S. 256 Bd. I.) til lavspændt Jævnstrøm, som saa driver Hjulmotorerne. Denne besværlige Fremgangsmaade er dog nu overflødig, da man i de senere Aar har faaet fuldt brugbare Enfasemotorer (se S. 237 Bd. I.); naar saadanne Motorer anvendes, behøver Køretraadens Spænding — hvis den er for høj til at anvendes direkte i Motoren — blot at nedsættes ved en fast Transformator i Lokomotivet eller Motorvognen. Af »Enfasebaner« findes der nu et anseligt Antal rundt om i Ev- ropa og Amerika. Blandt de ældre evropæiske kan nævnes Stubaithal- Banen i Tyrol (1904) og Murnau-Oberammergau-Banen i Tyskland (elektrisk Drift indført i 1905). Begge disse Baner er om Sommeren væsentlig Turistbaner, men der finder ogsaa Godsbefordring Sted; den sidstnævnte Bane besørger saaledes om Vinteren store Trætransporter. Paa de nævnte Banelinjer er der betydelige Stigninger. En ren Lav- landsbane er derimod Blankenese-Hamborg-Ohlsdorf-Banen, som i 1907 indrettedes for elektrisk Enfasedrift med ca. 6000 Volts Spænding i Køretraaden. Denne Banelinje kan nærmest sammenlignes med Klampenborg - banen ved København, idet den forbinder Hamborg med tætbebyg- gede Distrikter i Omegnen. Ligesom ved de egentlige Bybaner var det her ønskeligt, at man kunde skabe en Ordning med mange smaa Tog og hurtig Igangsætning efter Stansning ved Stationerne. Til Belysning af de store Fordele den elektriske Drift frembyder i sidstnævnte Hen- seende skal anføres nogle Tal: Medens man i Løbet af en halv Snes Sekunder ved Damplokomotiver næppe vil kunne sætte Hurtigheden op til mere end højst 7 Kilometer (ca. 1 Mil) i Timen, naar man paa samme Tid ved en elektrisk Bane i New York ved Lokomotivtog op til over den dobbelte Hastighed; ved Motorvognstog naar man paa Høj- og Undergrundsbanen i Berlin i nævnte Tid op til 20 Km. i Ti- men; ved Liverpool-Southporth-Crossens-Banen i England naaes den største Hastighed, 93 Km. i Timen, endogsaa paa mindre end et halvt Minut, svarende til over 30 Kilometers Hastighedsforøgelse i Løbet af 10 Sekunder. Den sidstnævnte Banelinje har en lignende Karakter som Hamborgbanen, men Togene faar her gennem en isoleret Skinne (se S. 88) 650 Volts Jævnstrøm fra 4 Understationer, der fødes med 7500 Volts Trefasestrøm fra en Kraftcentral. En ren Jævnstrømsbane «r den 22 Km. lange Linje mellem Nabobyerne Køln og Bonn. Her anvendes den for Jævnstrøm forholdsvis høje Spænding 1000 Volt (med Tilførsel fra Køretraade). Ved enkelte Baner er man gaaet op til endnu højere Spænding som 1500 eller 2000 Volt ved Jævnstrøm, eller man Helge Holst: Elektriciteten. II. 7