Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS
97
I det omtalte Lokomotiv omformedes den højspændte Vekselstrøm
ved roterende Omformere (S. 256 Bd. I.) til lavspændt Jævnstrøm,
som saa driver Hjulmotorerne. Denne besværlige Fremgangsmaade er
dog nu overflødig, da man i de senere Aar har faaet fuldt brugbare
Enfasemotorer (se S. 237 Bd. I.); naar saadanne Motorer anvendes,
behøver Køretraadens Spænding — hvis den er for høj til at anvendes
direkte i Motoren — blot at nedsættes ved en fast Transformator i
Lokomotivet eller Motorvognen.
Af »Enfasebaner« findes der nu et anseligt Antal rundt om i Ev-
ropa og Amerika. Blandt de ældre evropæiske kan nævnes Stubaithal-
Banen i Tyrol (1904) og Murnau-Oberammergau-Banen i Tyskland
(elektrisk Drift indført i 1905). Begge disse Baner er om Sommeren
væsentlig Turistbaner, men der finder ogsaa Godsbefordring Sted; den
sidstnævnte Bane besørger saaledes om Vinteren store Trætransporter.
Paa de nævnte Banelinjer er der betydelige Stigninger. En ren Lav-
landsbane er derimod Blankenese-Hamborg-Ohlsdorf-Banen, som i 1907
indrettedes for elektrisk Enfasedrift med ca. 6000 Volts Spænding i
Køretraaden.
Denne Banelinje kan nærmest sammenlignes med Klampenborg -
banen ved København, idet den forbinder Hamborg med tætbebyg-
gede Distrikter i Omegnen. Ligesom ved de egentlige Bybaner var det
her ønskeligt, at man kunde skabe en Ordning med mange smaa Tog
og hurtig Igangsætning efter Stansning ved Stationerne. Til Belysning
af de store Fordele den elektriske Drift frembyder i sidstnævnte Hen-
seende skal anføres nogle Tal: Medens man i Løbet af en halv Snes
Sekunder ved Damplokomotiver næppe vil kunne sætte Hurtigheden
op til mere end højst 7 Kilometer (ca. 1 Mil) i Timen, naar man paa
samme Tid ved en elektrisk Bane i New York ved Lokomotivtog op
til over den dobbelte Hastighed; ved Motorvognstog naar man paa
Høj- og Undergrundsbanen i Berlin i nævnte Tid op til 20 Km. i Ti-
men; ved Liverpool-Southporth-Crossens-Banen i England naaes den
største Hastighed, 93 Km. i Timen, endogsaa paa mindre end et halvt
Minut, svarende til over 30 Kilometers Hastighedsforøgelse i Løbet
af 10 Sekunder. Den sidstnævnte Banelinje har en lignende Karakter
som Hamborgbanen, men Togene faar her gennem en isoleret Skinne
(se S. 88) 650 Volts Jævnstrøm fra 4 Understationer, der fødes med
7500 Volts Trefasestrøm fra en Kraftcentral. En ren Jævnstrømsbane
«r den 22 Km. lange Linje mellem Nabobyerne Køln og Bonn. Her
anvendes den for Jævnstrøm forholdsvis høje Spænding 1000 Volt (med
Tilførsel fra Køretraade). Ved enkelte Baner er man gaaet op til endnu
højere Spænding som 1500 eller 2000 Volt ved Jævnstrøm, eller man
Helge Holst: Elektriciteten. II.
7