Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

96 ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS at komme hurtigt nok til Side for det elektriske Uhyre og saa maatte bøde med Livet for deres Langsomhed. Spørgsmaalet om, hvor hurtigt elektriske Tog kan køre, er i og for sig meget interessant; men vigtigere var det dog at vide, under hvilken Form og i hvilket Omfang den elektriske Drift har Udsigt til at vinde Indgang paa almindelige J ærnbaner, som hver- ken kan betegnes som udprægede Hurtigbaner, Bjærgbaner eller By- baner. For at faa en Smule Begreb herom, vil vi nu se lidt paa, hvad der i denne Henseende allerede er naaet eller planlagt. Fig. 86. Elektrisk Lokomotiv fra en svejtsisk Bane. Den i Fig. 84 fremstillede Motorvogn har ikke mindre end 6 Kon- taktbøjler, anbragte 3 og 3 paa to Opstandere; disse Bøjler tager Strøm fra 3 Køretraade, der fører Trefasestrøm af 10 000 Volts Spænding. Som tidligere nævnt kan man imidlertid ved Trefasestrøm nøjes med 2 Køretraade, og endnu nemmere slipper man ved at anvende »E n- fasestrø m«, d. v. s. enkelt Vekselstrøm, der tilføres gen- nem en enkelt Køretraad, idet Skinnerne tjener som anden Ledning. Denne Fremgangsmaade er anvendt ved det i Fig. 86 viste elektriske Lokomotiv, som gør Tjeneste paa en Bane i Svejts; det tager Strøm fra Køretraaden ved et bøjet Rør, der glider mod Traaden; denne kan have meget høj Spænding, 5000—15 000 Volt, saa at det bliver muligt at forsyne en Banestrækning af flere Mils Længde fra et Elektricitets- værk uden at bygge Transformatorhuse ved Banen.