Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

98 ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS har brugt Treleder sy stem (se S. 176 Bd. I.) med Skinnerne som Nul- leder, og to Køretraade med 2—3000 Volts Spændingsforskel som Plus- og Minusledere. I Staterne omkring de store amerikanske Søer findes der et stort Antal større og mindre elektriske Baner efter det ene eller det andet af de nævnte Systemer; særlig Staterne Indiana og Ohio er overspændte med et tætmasket Net af elektriske Baner. De er af en væsentlig an- den Karakter end de før nævnte, idet de ikke blot tjener til at for- binde to større Nabobyer eller en Storby med dens Forstæder og Villa- kvarterer, men ogsaa er, hvad man kan kalde »O p 1 a n d s b an er«, Fig. 87. Elektrisk Tog paa Murnau—Oberammergau-Banen. d. v. s. for en stor Del har til Opgave at besørge Gods- og Persontra- fikken mellem Byerne og deres Opland. Banerne er gennemgaaende byggede ligesaa solidt som almindelige Danipbaner, men med stærkere Krumninger og Stigninger, saa at de tilpasses bedre efter de lokale Forhold — baade Terrænforholdene og Landsbyernes Beliggenhed. Til- lige er man ikke sparsom med Holdepladser; udfor større Gaarde byg- ges Perroner, hvor Landbrugsprodukter kan optages, Landbrugsmaski- ner afleveres o. s. v. Ogsaa Toghyppigheden er større end ved Damp- banerne; nogle Steder nærmer Driften sig i Karakter stærkt til Spor- vognsdrift med Personvogne afgaaende hvert Kvarter, Godstog hver Time. Selv paa lange Banelinjer er Toghyppigheden stor; mellem Co- lumbus og Dayton (112 Km. el. omtrent som fra København til Korsør) gaar der saaledes Tog hver halve Time, og Turen tager kun 2 Timer 10 Minutter. Endnu meget længere Strækninger kan man tilbagelægge paa elektrisk Bane — f. Eks. 300 Kilometer fra Columbus over Spring-