Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS 99 field og Lima til Toledo — og paa flere Banelinjer er der indført Sove- vogne og Spisevogne. Medens Banelinjerne ude paa Landet har deres eget indhegnede Banelegeme, foregaar Kørslen inde i Byerne oftest paa Sporveje i Gaderne. Selv svære Tog, hvis Motorer repræsenterer et Par Tusind Hestekræfter, lader man færdes paa denne Maade i By- erne. Dog anvendes der her i Reglen lavere Spænding og ringere Køre- hastighed end ude paa Banelegemet. Dette, at Byernes Sporveje saa- ledes kan danne en umiddelbar Fortsættelse af Banelinierne til Byen, er aabenbart en stor Fordel ved den elektriske Banedrift, og man kan forstaa, at Befolkningen paa Grund af dette og de andre nævnte Foi- hold sætter stor Pris paa de elektriske Baner og ser med en vis Foragt paa Dampbaner. Der bygges da ogsaa stadig nye elektriske Baner af den omtalte Art, og Konkurrencen med dem har bragt flere Damp- baner til at indføre elektrisk Drift. Den omtalte Forbindelse mellem Banelinjer og Sporveje kan godt tilvejebringes, selv om der paa Banelinjen anvendes Enfasestrøm, paa kSporvejen Jævnstrøm; thi da Enfasemotorerne i Hovedsagen er byg- gede ligesom Jævnstrømsmotorer, kunde de uden videre drives ved Jævnstrøm inde i Byerne. Forøvrigt kan der ogsaa godt anvendes en- faset Vekselstrøm paa Sporvejene, hvilket tilmed vilde have den For- del, at Vagabondstrømmene ikke gjorde Skade. I det hele maa det siges, at hvis der skulde indføres en fælles Driftsart for alle elektriske Baner, saa var Enfasedriften sikkert den eneste, der for Alvor kunde være Tale om. En saadan Ensartethed vilde i mange Tilfælde være en stor Fordel, særlig naar de elektriske Baner vinder saadan Udbredelse, at de væver sig sammen til Banenet. Men det er dog tvivlsomt, om den er stor nok til at skaffe Enfasedriften Overtaget overalt, da an- dre Driftsarter i og for sig vil være at foretrække i flere Tilfælde. Jævn- strøm har saaledes det Fortrin, at man med den kan anvende opsamlet Energi i Akkumulatorer som Reserve ved Maskinuheld og til Udjæv- ning af de store Ujævnheder i Kraftforbruget, som Toggangen med- fører; bl. a. af denne Grund vil Jævnstrøm som oftest være fordel- agtigst paa kortere Banestrækninger, hvor man kan nøjes med ret lave Spændinger. Endvidere kan det anføres, at man i alt Fald ikke foreløbig kan lade Enfasemotorer give Strøm tilbage til Nettet under Kørsel ned ad Bakke (S. 93), og at Trefasedrift giver ringere Kraft- tab end En fasedrift, naar anselige Tog eller tunge Godstog skal trækkes lange Strækninger uden Standsning. Til saadan »Fjærntrafik« paa store Hovedbaner har den elek- triske Drift endnu kun fundet ringe Anvendelse. Den er ganske vist indført paa enkelte vigtige Hovedbanelinjer, men som oftest kun paa