Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS
enkelte Stykker, hvor ganske særlige Forhold har gjort sig gældende
som paa Tunnelstrækninger og Storbystrækninger. Paa Paris-Orleans-
Banen indførtes allerede i Aaret 1900 elektrisk Drift paa en Tunnel-
strækning indenfor Paris, og senere har man udvidet den elektriske
Drift til hele Banelinjen gennem Byen og Forstæderne. Paa »New York
Central & Hudson River Railroacks to Hovedlinjer besørges baade
Fjærn- og Nærtrafikken paa Strækninger af 40—50 Km. ved elektrisk
Drivkraft, for Fjærntrafikkens Vedkommende ved elektriske Lokomo-
tiver, som længere ude ombyttes med Damplokomotiver. Ved den
20 Km. lange Simplontunnel, som i 1906 aabnedes for Banetrafik,
nødvendiggjorde de store Ventilations vanskeligheder, at man indførte
elektrisk Drift; det ordnedes paa den Maade, at Togene førtes nord-
fra og sydfra til Tunnellen ved Damplokomotiver, som saa ombytte-
des med elektriske. Den elektriske Drift bliver imidlertid udvidet i alt
Fald til den italienske Side og rimeligvis senere ogsaa til den svejtsiske.
Indførelse af elektrisk Drift paa Hovedbaner af international Be-
tydning vanskeliggøres bl. a. ved den indbyrdes Forbindelse mellem
de forskellige Baner, som gør, at Toggangen paa den ene maa ind-
rettes efter Toggangen paa de andre, saa at man ikke uden at bryde
et internationalt System kan omordne Toggangen, saaledes som det
passer bedst for elektrisk Drift (med et større Antal mindre Tog), og
et Elektricitetsværk for en enkelt saadan Banelinje vil da let blive
altfor ujævnt belastet.
Endnu uheldigere vilde Elektricitetsforbruget fordele sig over Døg-
net ved et Elektricitetsværk, der skulde forsyne en lille landlig
Bane, hvor 3—4 smaa Tog daglig i hver Retning er fuldt tilstrække-
ligt til at besørge Trafikken; antager vi, at der højst kører to Tog sam-
tidig, saa skulde Værket gærne være i Stand til at yde Strøm nok til
det let indtræffende Tilfælde, at begge Tog samtidig sættes i Gang;
men under almindelige Forhold er Kraftforbruget flere Gange ringere
eller helt Nul. Baade Værkets Anlæg og Drift vilde derfor blive ufor-
holdsmæssig kostbar, og det kunde slet ikke betale sig at bygge Elek-
tricitetsværk og udføre Ledningsanlæg alene for at skaffe en saadan
-Bane elektrisk Drift.
Langt gunstigere stiller Sagen sig, naar mange Banelinjer
faar Drivkraft fra et fælles Elektricitetsværk.
Selv om dette skal kunne drive 20 Tog samtidig, behøver det langt-
fra at have 10 Gange saa stor Maskinkraft som det lille Værk for 2
Tog; thi det vil aldrig ske, at alle 20 Tog samtidig sættes i Gang. Her-
til kommer, at Brændselsøkonomien bliver bedre og Driften i det hele
taget forholdsvis billigere ved det store end ved det lille Værk.