Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS 101 En Tysker, Pforr, har for et Par Aar siden opstillet et Overslag, i Følge hvilket det skulde kunne betale sig at anvende elektrisk Drift i Stedet for Dampdrift paa alle de prøjsisk-hessiske Jærnbaner, selv om Toggangen foregik som før, blot med elektriske Lokomotiver i Ste- det for Damplokomotiver, og selv om Arbejdskraften ikke uddroges af Vandfaldene, men af Brændsel anvendt i 30 store Elektricitetsvær- ker i Stedet for i Damp banernes 15 000 Lokomotiver. Til Transformatorstationer og det hele Ledningsanlæg til og paa Banerne regner Pforr,, at der vilde medgaa henimod Tusind Millioner Mark, som altsaa skulde forrentes ved Besparelser i Driften. Den Be- spaielse, de fleste først vilde tænke paa, er vel den, der opnaas, ved at Brændslet udnyttes i Elektricitetsværkernes store økonomisk vir- kende Kraftanlæg i Stedet for i Lokomotiverne. Men naar man be- tænker, at Arbejdskraften fra Værkernes Dampmaskiner skal omsættes til elektrisk Energi i Dynamoer, føres mange Mil gennem Ledninger, omsættes i Transformatorstationer og Lokomotivernes Transformato- rer, alt med større eller mindre Tab, at endvidere Elektricitetsværker- nes Anlægskapital — som ikke var indbefattet i de 1000 Millioner — skal forrentes, og deres Driftsudgifter udover Kullene betales, saa sy- nes det dog paa Forhaand lidet rimeligt, at Drivkraften kan faas bil- ligere i de elektriske Lokomotiver end i Damplokomotiverne, endsige at Besparelsen skulde kunne forrente henimod en Milliard Mark. Nu beregner Pforr ganske vist, at selve Kuludgifterne skulde kunne bringes ned til ca. en Tredjedel, bl. a. fordi Lokomotiverne skal opfyres længe inden Brugen (gennemsnitlig et Par Timer) og holdes opfyrede under Ophold paa Stationerne, fordi de skal slæbe en betydelig død Vægt (Kul og Vand) med sig, fordi de kræver bedre Kulsorter end faste An- læg, og fordi Lokomotivkullene skal transporteres til Stationernes Lagere, medens Elektricitetsværkerne kan lægges nær Kulgruber og Tørvemoser. Men medregnes Elektricitetsværkernes øvrige Driftsudgif- ter samt 10 Procent af deres Anlægskapital til Forrentning og For- nyelse, saa bliver det endelige Resultat, at Drivkraften ved elektrisk Drift vil komme til at koste mere end ved Dampdrift. Ved den første tilkommer endvidere Vedligeholdelsesudgifter til Transformatorstatio- ner og Ledningsanlæg. Til Gengæld spares der, ved at Vand- og Kul- stationer, Drejeskiver m. m. falder bort, og ved at Vedligeholdelsen af Lokomotiverne og af Lokomotivhaller m. m. bliver billigere; betyde- lige Summer spares paa Udgifterne til Belysning (Gas, Olje eller Elek- tricitet fra fremmede Værker) Smøreoljer, Pudsematerialier m. m.; endelig spares der mange Millioner paa Lønningskontoen dels ved Af- skaffelse af Lokomotivfyrbøderne, dels ved at meget andet Arbejde