Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS
formindskes eller bortfalder. Alt i alt antages Besparelserne at overgaa
Merudgifterne med henimod halvhundrede Millioner aar lig, saa at An-
lægsudgifterne kunde forrentes med 5 Procent. Hertil kommer saa
endda, at de elektriske Lokomotiver antages at repræsentere en ca.
150 Millioner Mark ringere Anskaffelsessum end Damplokomotiverne;
ganske vist er et elektrisk Lokomotiv dyrere end et Damplokomotiv,
men til Gengæld kan man nøjes med færre elektriske paa Grund af
deres hurtigere og længere Driftsberedskab.
Hvad der end kan indvendes mod Pforr’s Beregninger, som i Følge
Sagens Natur er højst usikre, har det sin Interesse at se, paa hvilke
Punkter Besparelserne og Merudgifterne kan antages at falde. Ved en
retfærdig Sammenligning mellem Dampdriften og den elektriske Drift
maatte man imidlertid ogsaa tage i Betragtning, at den Ordning af
Jærnbanedriften, som i Tidernes Løb har fæstnet sig som den mest
praktiske, maa fraviges, hvis Fordelene ved den elektriske Drift fuldt
ud skal komme til dens Ret. Den udadtil vigtigste af disse er Mulig-
heden for hyppigere Toggang, til Dels ogsaa større Kørehastighed; men
at overse Følgerne heraf er ikke let. Utvivlsomt vil mange Steder den
større Toghyppighed medføre en Forøgelse af Trafikken — i alt bald
Persontrafikken — navnlig efterhaanden som den bedre Lejlighed avler
større Rejselyst blandt Befolkningen; men hvor meget det bliver, kan
kun gættes ikke udregnes. Ogsaa paa andre Maader kan økonomiske
Fordele udspringe af den elektriske Drifts større Smidighed og Tilpas-
ningsevne efter de forskelligste Forhold (smign. f. Eks. hvad der S. 99
er sagt om Sammenspil mellem Banelinjer og Sporveje). Drejer det sig
ikke om Indførelsen af elektrisk Drift paa en allerede eksisterende
Banelinje, men derimod om et nyt Baneanlæg, saa giver Elektriciteten
friere Spillerum for forskellige Planer end Dampen. Som tidligere nævnt
kan der ved en elektrisk Bane tillades større Stigninger end ved en
Dampbane.
Det vilde desuden være et altfor ensidigt Synspunkt at anlægge,
om man ved Sammenligning mellem elektrisk Drift og Dampdrift blot
vilde spørge om, hvilken der betaler sig bedst; og set fra Befolkningens
Side er den elektriske Drift sikkert at foretrække; den hyppigere Tog-
gang er i hvert Fald en Behagelighed og kan for mange medføre øko-
nomiske Fordele. De elektriske Baner kan imidlertid ogsaa paa anden
Maade komme Befolkningen til Gode, idet Egnen om saadanne Baner
kan forsynes med elektrisk Lys og Drivkraft fra samme Elektricitets-
værk som Banerne, der naturligvis ligesaa fuldt paa deres Side kan
have Fordel af dette Fællesskab. I København og mange andre Byer
faar Sporvognsmotorerne jo Strøm fra samme Værker som faste Elek-