Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
102 ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS formindskes eller bortfalder. Alt i alt antages Besparelserne at overgaa Merudgifterne med henimod halvhundrede Millioner aar lig, saa at An- lægsudgifterne kunde forrentes med 5 Procent. Hertil kommer saa endda, at de elektriske Lokomotiver antages at repræsentere en ca. 150 Millioner Mark ringere Anskaffelsessum end Damplokomotiverne; ganske vist er et elektrisk Lokomotiv dyrere end et Damplokomotiv, men til Gengæld kan man nøjes med færre elektriske paa Grund af deres hurtigere og længere Driftsberedskab. Hvad der end kan indvendes mod Pforr’s Beregninger, som i Følge Sagens Natur er højst usikre, har det sin Interesse at se, paa hvilke Punkter Besparelserne og Merudgifterne kan antages at falde. Ved en retfærdig Sammenligning mellem Dampdriften og den elektriske Drift maatte man imidlertid ogsaa tage i Betragtning, at den Ordning af Jærnbanedriften, som i Tidernes Løb har fæstnet sig som den mest praktiske, maa fraviges, hvis Fordelene ved den elektriske Drift fuldt ud skal komme til dens Ret. Den udadtil vigtigste af disse er Mulig- heden for hyppigere Toggang, til Dels ogsaa større Kørehastighed; men at overse Følgerne heraf er ikke let. Utvivlsomt vil mange Steder den større Toghyppighed medføre en Forøgelse af Trafikken — i alt bald Persontrafikken — navnlig efterhaanden som den bedre Lejlighed avler større Rejselyst blandt Befolkningen; men hvor meget det bliver, kan kun gættes ikke udregnes. Ogsaa paa andre Maader kan økonomiske Fordele udspringe af den elektriske Drifts større Smidighed og Tilpas- ningsevne efter de forskelligste Forhold (smign. f. Eks. hvad der S. 99 er sagt om Sammenspil mellem Banelinjer og Sporveje). Drejer det sig ikke om Indførelsen af elektrisk Drift paa en allerede eksisterende Banelinje, men derimod om et nyt Baneanlæg, saa giver Elektriciteten friere Spillerum for forskellige Planer end Dampen. Som tidligere nævnt kan der ved en elektrisk Bane tillades større Stigninger end ved en Dampbane. Det vilde desuden være et altfor ensidigt Synspunkt at anlægge, om man ved Sammenligning mellem elektrisk Drift og Dampdrift blot vilde spørge om, hvilken der betaler sig bedst; og set fra Befolkningens Side er den elektriske Drift sikkert at foretrække; den hyppigere Tog- gang er i hvert Fald en Behagelighed og kan for mange medføre øko- nomiske Fordele. De elektriske Baner kan imidlertid ogsaa paa anden Maade komme Befolkningen til Gode, idet Egnen om saadanne Baner kan forsynes med elektrisk Lys og Drivkraft fra samme Elektricitets- værk som Banerne, der naturligvis ligesaa fuldt paa deres Side kan have Fordel af dette Fællesskab. I København og mange andre Byer faar Sporvognsmotorerne jo Strøm fra samme Værker som faste Elek-