Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS
103
tiomotorer og Lamper rundt om i Byen. En saadan Ordning vilde f.
Eks. være i høj Grad ønskelig ved Banerne Nord for København, da
logene her har Brug for megen Drivkraft paa Helligdagene, de faste
Elektromotorer (i Fabrikker, hos Handlende o. s. v.) om Hverdagene.
Tilvejebringelsen af et Fællesskab mellem en Jærnbane og Elek-
tricitetsforbrugere i Omegnen vilde dog medføre nogle Vanskeligheder,
dels saadanne Administrationsvanskeligheder, som gærne gør sig gæl-
dende, naar Jærnbanevæsenet eller andre offentlige Væsener skal gaa
udenfor de tilvante Rammer, dels tekniske Vanskeligheder. Allerede
Togenes ujævne Kraftforbrug og de derved frembragte Spændings-
uregelmæssigheder vil bevirke, at Banerne maa have deres egne Led-
ninger fra \ ærket (eller i alt Fald fra Understationer). En mer eller
inftidre vidtgaaende Adskillelse mellem de Maskiner, der frembringer
Strøm til Banen, og dem, der forsyner de private Forbrugere, vil og-
saa ofte være fornøden dels paa Grund af de nævnte Uregelmæssig-
heder, dels fordi enkelt Vekselstrøm som oftest passer bedst for Ba-
nerne, fretasestiøm eller Jævnstrøm for andre, dels endelig fordi Bane-
motorer — særlig til svært Brug, og ved lange Kraftoverføringer —
helst skal have Vekselstrøm med lavt Vekseltal (se S. 270 Bd. I. ne-
gierst); Periodetallet (S. 222 Bd. I.) maa ikke gærne være større end
25 i Sekundet, hvad der allerede giver et noget uroligt Lys, og endnu
hellere maa det være nede paa 15, hvad der er højst uheldigt til Be-
lysning.
Foreløbig gaar man i de Lande, hvor man er henvist til at hente
Drivkraften fra Brændsel, meget langsomt frem, indskrænker sig til at
indføre elektrisk Drift paa enkelte nye eller gamle Baner, hvor sær-
lige Grunde taler for det. I Tyskland har man begyndt at elektrificere
den 160 Km. lange Banelinje Magdeburg-Bitterfeld-Leipzig-Halle, som
skal have Kraften fra Brunkulslejer. I Danmark synes Banelinjerne
København-Rungsted og København-Holte (til Dels ogsaa København-
Roskilde) med deres overvældende Persontrafik at være som skabte
for elektrisk Drift, der har ogsaa været udarbejdet Planer for Over-
gang til denne Driftsmaade; men de store Anlægsomkostninger og an-
dre Vanskeligheder har bevirket, at Planerne foreløbig er lagt til Side.
Forhaabentlig vil de dog blive bragt til Udførelse i en ikke fjærn Frem-
tid, og er det først sket, vil den elektriske Drift rimeligvis hurtigt brede
sig til andre Baner, der kan faa Strøm fra samme Elektricitetsværk
som de nævnte. Paa disse vil den elektriske Drift antagelig medføre
en Forøgelse af det daglige Togantal til det dobbelte, tredobbelte eller
mere, hvad der utvivlsomt vil have en betydelig Forøgelse af Per-
sontrafikken til Følge, bl. a. fordi en Bane, hvor Sporvejenes Tog-