Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS 103 tiomotorer og Lamper rundt om i Byen. En saadan Ordning vilde f. Eks. være i høj Grad ønskelig ved Banerne Nord for København, da logene her har Brug for megen Drivkraft paa Helligdagene, de faste Elektromotorer (i Fabrikker, hos Handlende o. s. v.) om Hverdagene. Tilvejebringelsen af et Fællesskab mellem en Jærnbane og Elek- tricitetsforbrugere i Omegnen vilde dog medføre nogle Vanskeligheder, dels saadanne Administrationsvanskeligheder, som gærne gør sig gæl- dende, naar Jærnbanevæsenet eller andre offentlige Væsener skal gaa udenfor de tilvante Rammer, dels tekniske Vanskeligheder. Allerede Togenes ujævne Kraftforbrug og de derved frembragte Spændings- uregelmæssigheder vil bevirke, at Banerne maa have deres egne Led- ninger fra \ ærket (eller i alt Fald fra Understationer). En mer eller inftidre vidtgaaende Adskillelse mellem de Maskiner, der frembringer Strøm til Banen, og dem, der forsyner de private Forbrugere, vil og- saa ofte være fornøden dels paa Grund af de nævnte Uregelmæssig- heder, dels fordi enkelt Vekselstrøm som oftest passer bedst for Ba- nerne, fretasestiøm eller Jævnstrøm for andre, dels endelig fordi Bane- motorer — særlig til svært Brug, og ved lange Kraftoverføringer — helst skal have Vekselstrøm med lavt Vekseltal (se S. 270 Bd. I. ne- gierst); Periodetallet (S. 222 Bd. I.) maa ikke gærne være større end 25 i Sekundet, hvad der allerede giver et noget uroligt Lys, og endnu hellere maa det være nede paa 15, hvad der er højst uheldigt til Be- lysning. Foreløbig gaar man i de Lande, hvor man er henvist til at hente Drivkraften fra Brændsel, meget langsomt frem, indskrænker sig til at indføre elektrisk Drift paa enkelte nye eller gamle Baner, hvor sær- lige Grunde taler for det. I Tyskland har man begyndt at elektrificere den 160 Km. lange Banelinje Magdeburg-Bitterfeld-Leipzig-Halle, som skal have Kraften fra Brunkulslejer. I Danmark synes Banelinjerne København-Rungsted og København-Holte (til Dels ogsaa København- Roskilde) med deres overvældende Persontrafik at være som skabte for elektrisk Drift, der har ogsaa været udarbejdet Planer for Over- gang til denne Driftsmaade; men de store Anlægsomkostninger og an- dre Vanskeligheder har bevirket, at Planerne foreløbig er lagt til Side. Forhaabentlig vil de dog blive bragt til Udførelse i en ikke fjærn Frem- tid, og er det først sket, vil den elektriske Drift rimeligvis hurtigt brede sig til andre Baner, der kan faa Strøm fra samme Elektricitetsværk som de nævnte. Paa disse vil den elektriske Drift antagelig medføre en Forøgelse af det daglige Togantal til det dobbelte, tredobbelte eller mere, hvad der utvivlsomt vil have en betydelig Forøgelse af Per- sontrafikken til Følge, bl. a. fordi en Bane, hvor Sporvejenes Tog-