Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS
hyppighed forenes med Banetogenes Kørehastighed, i høj Grad vil for-
mindske Folks Betænkelighed ved at flytte ud fra Byen.
I Lande med rigelig Vandkraft er Interessen for Indførelse af elek-
trisk Banedrift gennemgaaende betydelig større. For den elektriske
Kraft taler her baade det rent økonomiske Hensyn, at man kan spare
Kullet, og for de ikke kulproducerende Lande tillige det nationale, at
man hellere maa udnytte Landets egne Hjælpekilder end lade Pengene
gaa til Udlandet. Mange Steder har man da ogsaa allerede taget godt
fat i det mindste paa Overvejelser og Forberedelser til Indførelse af
elektrisk Banedrift.
I Italien aabnedes for snart en halv Snes Aar siden et Par ret
anselige elektriske Baner, nemlig en Jævnstrømsbane med Strømtillecl-
ningsskinne fra Milano til Porto Cerensio, og den ca. 100 Kilometer
lange Valtellinabane, hvor der anvendes Trefasestrøm. Senere er elek-
trisk Drift indført eller projekteret paa flere andre Banestrækninger»
dog alle kortere Linjer. I Svejts, hvor der som før nævnt findes
mange mindre Bjærg- og Turistbaner, paatænkes det bl. a. at »elektri-
ficere« St. Gotthardbanen, og Staten har begyndt at indkøbe Vand-
fald dels til dette Formaal, dels til Brug ved Elektrificering af det hele
Banenet. Ogsaa i Bayern har man udarbejdet Planer for en almin-
delig Overgang til elektrisk Banedrift.
Videst frem mod dette Maal synes man dog at være naaet i S ver-
rig. Her blev der for flere Aar siden udarbejdet Planer og Overslag,
i Følge hvilke det syntes rimeligt, at det paa Grund af Besparelser
paa Brændsels-, Lønnings- og Reparationskontoen kunde betale sig at
indføre elektrisk Drift paa hele det svenske Statsbanenet, idet Driv-
kraften skulde hentes fra 22 Elektricitetsværker, 18 med Vandkraft,
4 med Tørv som Kraftkilde. Herefter bevilgede den svenske Stat hen-
imod en halv Million Kr. til omfangsrige Forsøg paa en Banelinje Tomte-
boda-Värtan i Nærheden af Stockholm. Her prøvedes særlig enkelt
Vekselstrøm, idet man anvendte forskellige elektriske Motorvogne, Lo-
komotiver, Togsammensætninger, Ledningsophængninger, Spændinger,
Sikringsmidler o. s. v. Selvfølgelig er det af allerstørste Vigtighed at
skaffe Tryghed imod, at Brud paa Køretraad eller Fødeledning saa
vel som Uheld i Elektricitetsværket foraarsager Togstansning eller
endog lammer hele Trafikken yaa store Strækninger. Den Frygt man
tidligere nærede for denne Fare ved elektrisk Banedrift, er imidlertid
mindsket meget gennem de hidtidige Erfaringer fra elektrisk Kørsel;
ved passende Forholdsregler kan man gøre Faren meget ringe — i
alt Fald i Fredstid. Blandt de forskellige Midler, hvorved man søger
at sikre en regelmæssig Strømaftagning og hindre Brud paa Køre-