Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
104 ELEKTRISK KØRSEL OG SEJLADS hyppighed forenes med Banetogenes Kørehastighed, i høj Grad vil for- mindske Folks Betænkelighed ved at flytte ud fra Byen. I Lande med rigelig Vandkraft er Interessen for Indførelse af elek- trisk Banedrift gennemgaaende betydelig større. For den elektriske Kraft taler her baade det rent økonomiske Hensyn, at man kan spare Kullet, og for de ikke kulproducerende Lande tillige det nationale, at man hellere maa udnytte Landets egne Hjælpekilder end lade Pengene gaa til Udlandet. Mange Steder har man da ogsaa allerede taget godt fat i det mindste paa Overvejelser og Forberedelser til Indførelse af elektrisk Banedrift. I Italien aabnedes for snart en halv Snes Aar siden et Par ret anselige elektriske Baner, nemlig en Jævnstrømsbane med Strømtillecl- ningsskinne fra Milano til Porto Cerensio, og den ca. 100 Kilometer lange Valtellinabane, hvor der anvendes Trefasestrøm. Senere er elek- trisk Drift indført eller projekteret paa flere andre Banestrækninger» dog alle kortere Linjer. I Svejts, hvor der som før nævnt findes mange mindre Bjærg- og Turistbaner, paatænkes det bl. a. at »elektri- ficere« St. Gotthardbanen, og Staten har begyndt at indkøbe Vand- fald dels til dette Formaal, dels til Brug ved Elektrificering af det hele Banenet. Ogsaa i Bayern har man udarbejdet Planer for en almin- delig Overgang til elektrisk Banedrift. Videst frem mod dette Maal synes man dog at være naaet i S ver- rig. Her blev der for flere Aar siden udarbejdet Planer og Overslag, i Følge hvilke det syntes rimeligt, at det paa Grund af Besparelser paa Brændsels-, Lønnings- og Reparationskontoen kunde betale sig at indføre elektrisk Drift paa hele det svenske Statsbanenet, idet Driv- kraften skulde hentes fra 22 Elektricitetsværker, 18 med Vandkraft, 4 med Tørv som Kraftkilde. Herefter bevilgede den svenske Stat hen- imod en halv Million Kr. til omfangsrige Forsøg paa en Banelinje Tomte- boda-Värtan i Nærheden af Stockholm. Her prøvedes særlig enkelt Vekselstrøm, idet man anvendte forskellige elektriske Motorvogne, Lo- komotiver, Togsammensætninger, Ledningsophængninger, Spændinger, Sikringsmidler o. s. v. Selvfølgelig er det af allerstørste Vigtighed at skaffe Tryghed imod, at Brud paa Køretraad eller Fødeledning saa vel som Uheld i Elektricitetsværket foraarsager Togstansning eller endog lammer hele Trafikken yaa store Strækninger. Den Frygt man tidligere nærede for denne Fare ved elektrisk Banedrift, er imidlertid mindsket meget gennem de hidtidige Erfaringer fra elektrisk Kørsel; ved passende Forholdsregler kan man gøre Faren meget ringe — i alt Fald i Fredstid. Blandt de forskellige Midler, hvorved man søger at sikre en regelmæssig Strømaftagning og hindre Brud paa Køre-